Jyderup by og gårde

Jyderup by:

I vore dage består Jyderup by stort set af 5 gårde:

Hyldekærgård, matr.nr. 3, beliggende længst mod øst i byen nord for vejen til Tystrup.

Pilekær, matr.nr. 2, nogenlunde midt i byen nord for krydset, hvor vejen går til Kongsted og sydover til Hyllede.

Matr.nr. 1, beliggende vestligst i ovennævnte vejkryds.

Bøgekær, matr.nr. 5, nabo mod syd til matr.nr.1.

Vildhøj, matr.nr. 4, overfor Bøgekær øst for vejen til Hyllede.

Hertil kommer matr.nr. 6, der er flyttet ca. 1½ km syd for byen.

En udflyttet tidl. ryttergård, matr.nr. 7, vistnok nu ca. 1 km øst for byen.

 

Af byens oprindelig 8 gårde, der nævnes i markbogen 1682, er nu 7 tilbage, hvoraf de 5 endnu ligger i selve byen.

Gårdene ejedes af følgende godser:

Tryggevælde Rytterdistrikt (Oberst Numsens regiment): 3 gårde.

Rosendal: 2 gårde.

Lindersvold: 1 gård.

Jomfruens Egede: 1 gård.

Bækkeskov: 1 gård.

 

Rytterdistriktets gårde blev ret tidligt reduceret til 2 gårde, idet daværende ryttergård nr. 4 blev delt lige mellem nr. 1 og 7.

Det faktiske antal gårde var derefter 7.

Dette antal holdt sig til omkring udskiftningen, som fandt sted i 1793. Det ses både af folketællingerne og af Tryggevælde amts hartkornsspecifikation af 1789.

Det ser ud til, at der ved udskiftningen er blevet nedlagt endnu en af de gamle ryttergårde, nemlig nr. 7. Den optræder ikke som gård i 1801 skønt den er med i 1787. Den kan være blevet flyttet ca. 1 km øst for byen ved vejen til Tystrup og Faxe.

Antallet af gårde var nu 6, hvoraf de 5 blev i byen. Matr.nr. 6 blev flyttet ud til en placering ca. 1½ km syd for byen. Måske lå den i byen som nærmeste nabo mod nord til Vildhøj. På dette sted skal være fundet mange sten i jorden, der godt kunne stamme fra en hustomt.

En del af gårdene har skiftet ejer mange gange i tidens løb.

Imidlertid kan det med sikkerhed siges, at matr.nr. 1 altid har tilhørt Jomfruens Egede.

Matr.nr. 2 vides med bestemthed at have hørt under Bækkeskov, men senere at være mageskiftet til Rosendal.

Matr.nr. 3 var en af de gamle ryttergårde. Den er senere erhvervet af Rosendal.

Matr.nr. 4 menes bestemt at have tilhørt Rosendal, men at være blevet lagt under Strandegård, da generalmajor Juul i tiden 1700-1717 ejede begge godser.

Matr.nr. 5 har altid tilhørt Lindersvold gods og er let at spore på grund af sit store hartkorn, det største i byen med over 7 tdr.

Matr.nr. 6 menes at have haft samme skæbne som Vildhøj.

Ryttergårdene blev solgt i 1747 til Adam Gottlob Moltke til Bregentved og Turebyholm. Herfra kom de senere under Rosendal.

 

Tidlige Fæstere i byen:

Tryggevælde lens jordebøger nævner fæstere i Jyderup tilbage til  starten af 1600-tallet:

Således lenets jordebog 1609: Peder Lauritzen, Peder Olsen og Anders Pedersen.

Samme kilde 1613: Peder Lauritzen, Morten Pedersen og Anders Pedersen.

1615-1619 fandtes de samme 3 fæstere.

I 1622 findes 3 helt nye: Anders Nielsen, Laurs Christophersen og Hemming Andersen.

Da det drejer sig om lenets gårde, må de være identiske med ryttergårdene. Hvis yderligere antages, at fæsternes rækkefølge refererer til gårdenes fæstenumre, fås disse fæsterækker:

Gård nr. 1 (måske Hyldekærgård): Peder Lauritzen 1609-ca. 22. Anders Nielsen, ca. 1622 og frem.

Gård nr. 2 (kan være den delte ryttergård nr. 4): Peder Olsen, 1609-ca. 1613. Morten Pedersen, 1613-ca. 1622. Laurs Christophersen, ca. 1622 og frem.

Gård nr. 3 (Måske den senest nedlagte ryttergård): Anders Pedersen, 1609-ca. 1622. Hemming Andersen, ca. 1622 og frem.

 

Under lenet findes skattemandtalslister fra 1657 og fremefter. Disse lister nævne bl.a. fæsteren Jacob Grægersen jyde. Hvilken gård han var på er ikke fundet. I en jordebog fra lenet 1662 nævnes 2 fæstere i byen: Christen Vefver og Mads Lauritzen.

Lindersvold gods nævner også tidlige fæstere: Hemming Andresen og Rasmus Mogensen i 1660.

I 1662 nævner Jomfruens Egede Ole Hansen.

Rosendal nævner i 1660 Søfren Bunde.

 

I markbogen 1682 ses for første gang alle byens fæstere samlet:

1. Rytterbonde Jacob Jacobsen på en halvgård.

2. Hans Olsen under Jomfruens Egede på en halvgård.

3. Powel Rasmussen under Totterupholm på en halvgård.

4. Rytterbonde Christen Pedersen på en kvartgård. Det var den der blev delt.

5. Niels Villadtzen under Totterupholm på en halvgård.

6. Niels Hansen under Lindersvold på en helgård.

7. Rytterbonde Laurs Hansen på en halvgård.

8. Christen Christensen under Bækkeskov på en halvgård.

Velkommen til:Høng-Haslev-Faxe Lokalsider

Jyderup gårde 1

 

De enkelte gårde:

 

Matr.nr. 1, "Torvegården":

Gården tilhørte Jomfruens Egede. Hartkorn: 5 tdr. 5skpr. 1 fjdk. 2 alb.

Ældst kendte fæster er Ole Hansen, nævnt i Jomfr. Egedes jordebog 1664.

Måske blev han efterfulgt af Hans Olsen, hvis navn står i markbogen 1682. I Tryggevælde amts hartkornsspecifikation 1686 angives ovennævnte hartkorn.

Næste fæster med tilknytning til gården er Hans Sørensen, der fik fæstebrev 1719. Han nævnes også i landmilitsens lægdsrulle 1724.

Niels Hansen fik fæste 10/4 1740. Gammel fæster nævnes ikke, men han kan have været søn af Hans Sørensen. Niels Olsen fæstede i 1743. Forgængeren nævnes ikke, men det formode, at han fæstede efter Niels Hansen.

Peder Olsen fæstede 14/6 1759 under Jomfruens Egede efter Niels Olsen. Hans Pedersen fæstede 10/12 1796 formentlig efter sin far. Anders Nielsen fik fæste 22/3 1810 og blev gift med Hans Pedersens enke.

Niels Hansen, stedsøn af Anders Nielsen, fik fæste 24/2 1830. Han findes angivet på originalmatrikelkortet af 1810.

Hans Johan Nielsen fæstede gården 21/12 1857. Herefter er der ikke fundet flere fæster i fæsteprotokollerne.

 

 

Matr.nr. 2, "Pilekær":

Gården hørte opr. under Bækkeskov, senere Rosendal. I LaCours værk "Danske Gårde" er den nævnt som "Hans Pedersens Fæstegård" efter den daværende fæster, Hans Pedersen, der havde overtaget den gennem sit ægteskab med forrige fæster Jens Jensens enke i hvis slægt fæstet havde været siden 1809.

Hartkorn iflg. LaCour: 5 tdr. 2 skpr. 2 fjdkr. 2 1/4 alb. med et jordtilliggende på 54 tdr. land.

Iflg. sogneprotokollen var hartkornet 6 tdr. 4 skpr. 3 fdkr. 2/3 alb. Det var fremkommet ved, at Rosendal havde sammenlagt hartkornet for alle deres gårde i byen og delt det, så hver gård stod for lige meget.

I 1682 og 1690 nævnes denne gård under Bækkeskov med hartkornet 6 tdr. 5 skpr. 2 fdkr. 2 alb. Samme hartkorn har den også i hartkornsspecifikationen 1789, blot tilhørende Rosendal gods. Udjævningen af hartkorn er altså foretaget efter 1789. Overgangen fra Bækkeskov til Rosendal skete ved mageskifte.

Fæstere:

Christen jyde, formentlig ca. 1660.

Anders Hemmingsen, der nævnes i tiden 1686-90 som forgænger for

Christen Christensen. Hvornår han fæstede vides ikke, men han døde i 1698 iflg. Bækkeskovs skifteprotokol. Hvem der var han efterfølger er ikke klart, eftersom gården ikke er nævnt i landmilitsens lægdsrulle 1724.

Historikeren Severin Kjær nævner fæsteren Rasmus Jensen i byen ca. 1734.

Arvid Nielsen har formentlig overtaget 1734 efter Rasmus Jensen.

Om gården allerede i Arvid Nielsens tid var kommet under Rosendal vides ikke, men det er i al fald sket før 1762, hvor svigersønnen Hans Jensen overtog fæstet den 16/4.

Da Hans Jensen og hustru ingen børn havde, gik fæstet (Rosendal) 26/4 1776 til Niels Pedersen. Ved fæstets indgåelse angives han at være fra Hovby. Han var født på Østergård i Hovby, som faderen Peder Pedersen havde i fæste.

Peder Pedersen fra Strandhoved fæstede 3/8 1800.

Niels Mathiasen af Tokkerup fæstede 12/12 1809.

Hans søn Jens Nielsen fæstede 19/9 1834.

Jens Jensen, søn af foregående fæster, fik fæste 8/11 1886. Han var gift med Jensine Vilhelmine Nielsen, født i Tårnemark 15/4 1863.

Efter hans død blev Jensine gift med Hans Pedersen, der var født i Tystrup 8/8 1874.

Efter ham drev hans og Jensines datter Jenny Marie Andrea Pedersen (f. 11/12 1903) og svigersønnen Niels Peter Andersen gården.

Efter dem forpagtede og senere overtog datteren Elise og svigersønnen Ernst Nielsen gården i begyndelsen af 1960´erne med aftægtslig forpligtelse overfor Jenny, der overlevede dem begge.

Efter Elises død afhændedes gården 1/4 1993 til de nuværende ejere, Jens og Lonni Andreasen. Nyt stuehus blev opført i 1998.

Ernst flyttede til Fakse Ladeplads, hvor han døde i 1996. Svigermor Jenny flyttede til Fakse, hvor hun døde 10/12 1998, på en dag nær 95 år gammel.

Til: nj@arkivhong.dk