Høng-Haslev-Faxe-Lokalt_Løve

Vestsjælland

Løve By.
Byens jorder lå i 3 vange: Søvangen imod nord, Slagelsevangen imod syd, og Schandbecksvangen (Skambæksvangen) imod vest. Engang var den en stor landsby med 28 bøndergårde. De var alle placeret i byen, for det meste som en randbebyggelse omkring en næsten helt åben midte, bestående af en række vænger.
Nogenlunde midt i byen var der 2 store vænger på den vestre side af landevejen. De fik senere matrikelnumrene 74 og 75. Sidstnævnte blev delt i en større og en mindre del (hhv. 75A og 75B).
Matr.nr. 74 var den sydligste parcel (nærmest kroen).
Nord for denne lå matr.nr. 75A. På denne grund lå et hus tæt op til landevejen (Løve gl. Landevej). Det blev revet ned engang i 1940´erne.
Huset og grunden var fæste under Løvegård. Der kendes et fæstebrev af 25/1 1851 fra Th. Hasle til skolelærer og kirkesanger Frantz Møller.

Møller købte ejendommen 2 år senere. I forbindelse med handelen nævnes det udtrykkeligt, at det i parcellens nordvestlige hjørne beliggende hus med have, fæstet til Jacob Thomsen, ikke blev køberen overdraget. Dette hus med have er Vr. Løvevej 1.
Imidlertid lå der allerede omkring udskiftningen et hus på dette sted, ifølge det originale matrikelkort fra 1806.
Frantz Møller fik skøde på sin ejendom 29/7 1854. I december 1860 solgte han matr.nr. 75A med hus til daværende kromand Søren Christensen, der var kommet til byen i 1855. Han havde netop i 1857 moderniseret den gamle kro.
Fra 1860 hørte matr.nr. 75A under Løve Kro. Den fik senere samme matrikelnummer (20), som kroen, hvornår vides ikke. Matriklen kom til at udgøre hovedparten af det såkaldte "Krovænge", der ved udstykningen af kroens jord i 1966 gav navn til vejen af samme navn.

På den østre side af landevejen var der også vænger De største blev til matr.nr. 68 og 69. Nummer 68 var det største af dem og strakte sig fra Gyden til Gartnervej. Nummer 69 var delt i 69A og 69B, beliggende på hver sin side af nummer 68 og langs med Gartnervej.
Gyden og Gartnervej løb sammen omtrent ud for Højgård og fortsatte mod Gierslev.
Man kunne iflg. Original-matrikelkortet af 1806 køre rundt om den åbne bymidte, idet den sti, som i dag starter mellem Bøstrupvej 2 & 4 og udmunder mellem Vr. Løvevej 1 & 3 dengang var landsbygade. Hvis man fulgte Vr. Løvevej tværs over landevejen over i Gartnervej (der dengang gik en smule nordligere end nu), kunne man køre videre ad Gyden til Bøstrupvej.
Vængerne tilhørte formentlig oprindelig Løvegård. På det østligste vænge lå byens smedested. Det var formentlig omtrent, hvor Løve Handelsgartneri har ligget.
Det fremgår i et skøde fra 1835, at smedestedet var på i alt 16 fag hus med have. Til stedet hørte 2 vænger. Det ene op til huset og over mod Jørgen Hannibals gård (Højgård), det andet vænge lå langs sydsiden af Gierslev-vejen (Gartnervej) og østsiden af landevejen (Løve gl. Landevej). Imod syd gik det til  Poul ladekarls vænge (senere matr.nr. 80). Imod øst grænsede vænget op til Løvegårds vænge (matr.nr. 68).
Vænget umiddelbart ved smedestedet fik matr.nr. 69A, mens det vestligste vænge fik 69B. Det er på 69B at smedestedet senere kom til at ligge.

Løve smedested:
Den ældst kendte smed i byen var Lars Pedersen, der formentlig har beboet det gamle smedested. Han nævnes i 1771 som bonde og smed, 39 år gammel. Matrikelkortet fra 1806 viser da også på dette sted et trelænget anlæg, der godt kan have rummet både smedje og landbrug.
Ved folketællingen i 1787 nævnes smed Jens Larsen i byen. Han har sikkert også boet samme sted. Jens Larsen, der var født i 1747 på gården "Solvang" i Høng, var gift med gårdmandsdatteren Maren Vincentsdatter fra Hallenslev.
Jens Larsen kan ikke have været uden midler, for han købte i 1783 8 tdr. land udmarksjord af Anders Jørgensen på Højgård og 8 tdr. land af gmd. Lars Jørgensen, Løve (matr.nr. 23). Disse 16 tdr. land lå helt ude ved Engvangen, og der er grund til at tro, det er jorden vest for Engvangsvej.
Smeden solgte nemlig de 16 tdr. land til ejeren af Bøstrupgård, Lauritz Switzer, som lagde dem ind under Knudstrup by.
Jens Larsen ser ud til også at have virket som klog mand. Der findes en indberetning fra 1794 om kvaksalveri. Heri står der, at smeden, som i lang tid havde "qvaksalvet og gjort mange til Krøblinger" i april måned 1793 havde modtaget gmd. Jens Nielsen i Bildsø i kur. Denne havde under stenrydning på sin jord beskadiget højre arm og ben.
Det endte med, at den gamle Jens Nielsen måtte søge kirurgen Giert i Slagelse og der have sin højre fod sat af, mens armen blev reddet. Indberetningen er skrevet af møller H.D. Plambæk i Havrebjerg Vandmølle, som hævder, at smeden ikke var blevet tiltalt og stadig praktiserede. Smeden døde i 1796.
Måske hed efterfølgeren Villum Jørgensen. Denne nævnes i 1801. Om ham vides ikke meget. Han har, ligesom forgængerne, uden tvivl været fæster af stedet.
Den næste smed var Peder Nielsen. Det vides ikke, om han også var fæster, men af skøde– pantebogen 1807 fremgår det, at han købte ejendommen af Løvegård. Han fik endeligt skøde i 1808. Købsprisen for smedestedet med vænger samt en huslod på Løve Mark (senere matr.nr. 50) udgjorde 800 rigsdaler.
Måske kom Peder Nielsen fra Slagstruphuset ved Slagelse. I så fald købte han i 1804 boelstedet "Hjortholm" på Gierslev Mark tæt syd for Finderup kirke. Muligvis har han solgt boelstedet og i stedet fæstet eller købt smedjen i Løve.
Smeden døde i 1817, hvorefter hans enke, Dorothea Rasmusdatter, ifølge et samfrændeskifte af 25/2 1817 fik ejendomsretten overdraget. I april samme år overlod hun den til sønnen, Niels Just Pedersen imod at hun fik fri bolig i den østre ende af stuelængen. Niels døde omkring 1820, og enken Kirsten Hansdatter giftede sig derefter med Ole Christiansen fra Døjringe, der også var smed. I hans tid var smedestedet på 20 fag hus og 3 fag til smedje.
I 1835 solgte Ole Christiansen smedestedet til gmd. Lars Clausen på "Tunbjerggård", Løve Mark. Ole døde i 1837, så det blev Kirsten Hansdatter, som havde ejendomsretten inden handelen blev endeligt afsluttet. Hvad hun fik ejendomsretten til, var det halve af "Amrumgård" i Gierslev, som Ole havde skrevet købekontrakt på, og så huslodden på Løve Mark, som Lars Clausen ikke fik. Huslodden solgte Kirsten Hansdatter til gmd. Jacob Jensen på "Søgård". Dette hus eksisterer ikke mere.
Lars Clausens søn, Martin Larsen, arvede smedestedet i Løve. Han opkøbte efterhånden flere andre mindre ejendomme i Løve. I 1894 arvede hans søn, Claus Martin Larsen, det hele.
I 1900 blev samtlige ejendomme af fogeden udlagt til sognefoged Lars Peder Hansen i Løve som ejendom. Han solgte lidt efter lidt de enkelte parceller videre.
Matr.nr. 69A blev solgt til Andreas Schrader Bruun tillige med matr.nr. 90.
Ved skøde af 10/5 1900 solgte han matr.nr. 69B til smed Jacob  August Møller, der var søn af smed Hans Christian Møller, der ejede huset matr.nr. 89 ved gadekæret (nu Gartnervej 1). På den tid var selve smedjen for længst blevet flyttet til umiddelbart syd for gadekæret. Her var den kommet til at ligge på gadejord (uden matrikelnummer).

I 1905 var smedjen blevet for trang, og Møller ønskede at udvide den. Det kunne kun lade sig gøre, hvis han spurgte bymændene om lov. Det gjorde han så, det vil sige: Han spurgte kun gårdmændene og "glemte" i farten også at spørge byens husmænd.
I den tro, at sagen var i skønneste orden, lagde smeden nu grunden til udvidelsen. Men han forregnede sig!
En af husmændene, hans nabo skomager Jens Peter Vest (boede i Gartnervej 3), klagede!
Resultatet blev, at smeden måtte fjerne sit fundament og i stedet byggede han så en helt ny smedje på modsatte side af vejen. Denne bygning findes stadig.
I anledning af denne tvist mellem de to naboer skrev en anden af smedens naboer en skæmtevise på melodien "Hist, hvor vejen slår en bugt". Du kan se visen under "Sagn og Folkeminder"
I 1914 solgte August møller både hus og smedje til Jens Chr. Nielsen, hvis søn Georg Nielsen overtog ejendommen. Han blev den sidste smed på stedet. Han døde i 1984.