Høng-Haslev-Faxe-Lokalt_midt

Skuderløse iflg. J.P.Trap ”Danmark” 1954: Skole (nedlagt 1957), forsamlingshus ”Bystævnet”(lav evt. link?, missionshus og mejeri. I 1320 omtales byen som Skutherløsæ. Byens jorder blev udskiftet i 1802

Byen ligger 8 km. Fra Haslev og 15 km. Fra Næstved. I 2012 havde byen 200 indbyggere. I byen ligger virksomheden ”Bdr. Christensen Haner”. Den har tidligere fabrikeret knallerter (BFC) men startede oprindelig op i 1942 med fabrikation af briketter.
Stifteren, afd. Charles Christensen, ejede øen Tærø i Storstrømmen. I nærheden af fabrikken havde han indrettet landingsplads til sit privatfly, der klarede transporten mellem Tærø og Skuderløse.

Skuderløse Skole.
I bogen “Alsted & Ringsted Herreders Sko¬¬lehistorie indtil 1830” af Johs. C. Jessen fortælles, at der i Skuderløse var et 6 fags skolehus, som ejeren af Holmegård, Otto Krabbe, havde skænket. Det var tillagt en lille kålhave. Skoleholderen Henric Christiansen var tilknyttet skolen. Han var der 8-9 år. Den almindelige mening var, at han var duelig i sit embede. Det berettes i 1737.
Huset var et gammelt fæstehus, der uden nævneværdig forandring i dets oprindelige indretning fungerede som skolehus lige til ca. 1816. Da blev en helt ny skole opført, delvis bekostet af oberst Post på Broksø..
Også skoleholderens løn forblev uforandret i mange år, eftersom godsejeren i 1741 afslog at oplyse hvad han hidtil havde givet i løn. Lønnen blev som følge deraf fastsat i henhold til den gældende forordnings bestemmelser. Godsejeren fortsatte alligevel med at lønne skoleholderen efter sit eget hoved uden at tage hensyn til lovens bestemmelser.
Ovennævnte skoleholder, der egentlig hed Hans Christian Pedersen, havde skolen indtil han døde i 1745. Efterfølgeren hed Claus Petersen Fix, der var ustuderet. Han døde i 1757, kun 34 år gammel. Han var bror til skoleholderen Jens Pedersen Fix i Fensmark-Rislev.

Den næste skoleholder var Torben Poulsen Lindorph, som også var ustuderet. Han fik samme vilkår som formanden, og døde i 1806. Da Lindorph overtog, bestod skolehuset af ”7 små væggerum” i en meget elendig tilstand. Han måtte selv lader opføre ”2 boder”, én med 2 væggerum til Fourage og brændsel, og et andet rum til hans kreaturer.
I 1745 beklagede han sig til myndighederne over de dårlige forhold. I løn fik hen kun 8 rigsdaler, 2½ tønde rug, 2½ tønde byg, 200 lispund hø, 200 lispund halm (svarende til 10 lispund pr. bonde),samt 30 læs tørv.
Han fik medhold i klagen, eftersom kongen i 1761 beordrede, at han med tilbagevirkende kraft fra sin ansættelse skulle lønnes som fastsat i forordningerne. Det vakte naturligvis glæde hos den børnerige familie i det fattige hjem. Skoleholderen, der i øvrigt tidligere havde været skriver, passede efterfølgende skolen på endnu flittigere vis. Det fremgår af en visitats i 1780.

Der var en kort vakance i embedet efter Lindorphs død i 1806. Johannes Bedsted blev valgt, men han aftrådte imidlertid frivilligt allerede året efter og flyttede til Terslev.
Hans efterfølger, Søren Amdersen, forflyttedes i 1809 til Holme Olstrup.. Det skulle blive bedre.
Efterfølgeren Christen Larsen Ruberg, der var uddannet i Brøndbybester, blev ansat i 1809 og var ved skolen til 1851. I hans tid indførtes indbyrdes undervisning i 1827.

Iflg. ”Dansk Skolestat” blev der opført en skole i 1878. Her var Arthur Charles Nielsen (f. i København 1899) andenlærer 1923-32, hvor han blev ansat som førstelærer. Skolen blev nedlagt tillige med Teestrup Skole i 1956, da Svalebæksskolen blev taget i brug.