Hoved menu
Teestrup By og sogn
Sognenummer: 408. Kirkebøger fra 1737.
Oprindelig havde sognet fælles præst med AVERSI Sogn (sognenummer 506. Kirkebøger fra 1737). Præsten boede i Aversi, mens degnen boede i Teestrup.
Landsbyen Teestrup.
I J.P. Trap: ”Danmark” fra 1954 hørte by og sogn til Ringsted herred, Sorø amt.
De omgivende sogne var: Øde Førslev, Haslev og Bråby sogne i Sorø amt, Toksværd sogn & Holme Olstrup sogn i Hammer Herred, samt Herlufmagle, Tybjerg og Aversi sogne i Tybjerg herred, alle i Præstø amt.
Sogneskellet udgøres imod syd, sydvest og imod nordvest af Susåen, der er Sjællands største å. Dens kilder finder vi i Kongsted sogn, Præstø amt. Via Søerne ved Tystrup-
I 1950 havde sognet 1038 indbyggere fordelt på 291 husstande. Til sammenligning var folketallet i 1801 kun 548!
Byer og bebyggelser i sognet:
Teestrup, som er sognebyen med kirke, præstegård og skole (nedlagt ca. 1956) forsamlingshus (opført i 1873).
Byens navn har været kendt fra middelalderen. Her skal der have ligget en mindre hovedgård, hvis ejer omtales som: Johannes Nicolai de Teestorp. I 1399 nævnes samme sted Jacobus Heningi de Teztorp.
I 1291 benævnes byen Teestorp i jordebogen. Navnet tyder på, at her er tale om en udflytterby.
Byens jorder blev udskiftet i 1792-
Skuderløse.
Byen havde skole (nedlagt ca. 1956), forsamlingshus, missionshus og mejeri.
I 1320 omtales byen som Skutherløsæ. Byens jorder blev udskiftet i 1802
Desuden nævnes bebyggelserne: Teestrup Enghave, Rækken, Overdrevet og Indelukket
Af større gårde er nævnt Henriettelund, Tuemosegård og Egeledgård.
Teestrup Kirke:
Indviet til Vor Frue. Den består af et senromansk skib, gotisk kor, sakristi og våbenhus.
Omkring 1300 er der i skibet indbygget to fag krydshvælv. Det sengotiske tårn blev stærkt ombygget i 1882. Alle vinduer i kirken blev ommuret i 1863.
I 1909 blev kirkegården udvidet, og ved samme lejlighed opførtes et ligkapel ved indgangen til kirkegården. Omkring 1654-
Kortet her er fra udskiftningen og viser tilsyneladende, at umiddelbart syd for kirken lå præstegården (markeret med ”P”. Placeringen ville sådan set også være helt er efter bogen, idet man ved matrikelsystemets indførelse brugte denne model:
Matrikel nummer 1 blev i reglen givet til en hovedgård eller det lokale gods.
Dernæst fik præstegården som den næste i rækken matr.nr. 2, skolen eller degneboligen nr. 3, hvorefter de øvrige parceller i byen fik deres numre i en ofte ret tilfældig rækkefølge.
Men da Teestrup ikke havde nogen hovedgård, skulle man tro, at præstegårdens lod formentlig fik det laveste nummer, altså matr.nr. 1. Hele området syd og sydøst for kirken har således matrikel nr. 1.
På grund af, at det kun var degnen, der boede i Teestrup, var det hans lod (senere skolelodden), der fik nr. 1!
Den fælles præst residerede i Aversi helt til 1895, hvor Teestrup fik deres helt egen præst. Da der ingen præstegård var, måtte der bygges en præstegård. Det skete i 1896.
Degnen beboede altså et firlænget kompleks syd for kirken. Det ser ud til, at der har været en gadeport mod syd ud til den senere Teestrup Nedenvej. Denne placering har skolen så rent faktisk haft helt op til vore dage.
Om gårdene på kortet kan i øvrigt bemærkes, at en del af dem stadig ligger samme sted endnu.
På kortet ses også, at den nuværende Teestrup Nedenvej tilsyneladende mangler. Men sandheden er, at Nedenvejen ifølge det originale matrikelkort (gældende fra 1806-
Gadekæret i Teestrup, tidl. kaldet
"Byens Lergrav"
Gadekæret ligger vest for den gamle skole, som på billedet er skjult af de høje træer længst til højre.
-
Der har her, -
-