Høng-Haslev-Faxe-Lokalt_sagn

Den kaffeglade pige
En dag blev en af Anes piger sendt i byen med medikamenter. Hun fik bestemt pålæg om ikke at gå ind, men blot aflevere pakken.
Ane har velsagtens været klar over, at pigen havde let ved at falde i snak, hvorved hun jo ville forsømme sine huslige pligter hjemme på gården.
Da nu pigen nåede frem, blev hun ganske rigtigt budt på en kop kaffe, hvilket hun tog imod. Men da hun omsider kom hjem, sagde Ane til hende:
"Du har jo drukket kaffe, -og du kunne ikke nøjes med én kop!"
Det passede godt nok, hun havde fået 2 kopper.

Spørg hellere kragerne!
Denne historie viser både den synske og den afvisende Ane Jensdatter:
Et køretøj med 4 personer fra Kalundborgegnen kom engang til Anes gård. Man spurgte tjenestefolkene, om Ane var hjemme.
Det var hun, og karlen satte hestene på stald. Folkene gik til døren, men Ane havde sagt til sine piger, at hun ikke ville have dem ind.
Det var de selvfølgelig meget kede af, nu de havde kørt så langt De gav da heller ikke så let op, de blev ved at gå omkring ved gården til ud på eftermiddagen, hvor det omsider behagede Ane at tage imod dem.
Måske er dette en af de gange, hvor plejedatteren Johanne har optrådt som mægler.
Da de gode folk nu var kommet ind, sagde Ane til dem: "Kan I huske, hvad I sagde, da I kørte gennem Nørager Skov? –I sagde, at I lige så godt kunne spørge de krager, der sad i trætoppene."
Folkene blev noget forbavsede, og de måtte indrømme, at det havde sin rigtighed. "Men nu," vedblev Ane, "kan jeg jo gerne give Jer et råd."
-Glade var folkene, for nu havde rejsen da ikke været helt forgæves.
Det med at spørge krager -eller andet- til råds, var en dengang meget brugt talemåde, så måske har Ane helt automatisk luret situationen, -eller er det mon Jens, der har været på spil??

Den syge hest
-Et par mænd fra Jorløseegnen kom en dag til byen og tog ind hos købmand Mortensen, der boede overfor. Her spurgte de om vej til den kloge kone og blev vist derhen.
Da de så kom ind til Ane, sagde hun: "-I havde da ikke haft nødig at gå ind til ham og spørge, hvor jeg bor. -Jeg ved, hvad I vil, men jeg ved også, at da I kørte gennem Selchausdal Skov, sagde I, at det ikke kan hjælpe at tage op til hende. Hun er ikke klogere end den krage, som sidder deroppe. -I har en hest og ligger syg derhjemme."
Mændene måtte køre igen med uforrettet sag. 2-3 gange kom de igen uden at Ane ville hjælpe, men omsider gav hun sig.
-De fik da det råd, at de skulle gå ud gennem tofteporten og skære et pileris, som de skulle give hesten et par rap med. Dernæst skulle de lade hesten gå ud gennem den samme port. --Det siges, at kuren hjalp!

-Spørg bøgetræet!
-Samme skepsis overfor Ane træder også frem i denne historie, og vi ser igen den samme reaktion fra hende:
En mand fra Vinde Helsinge var på vej til Ane. I udkanten af Reerslev traf han en anden mand, der også havde ærinde hos hende. Denne spurgte så: "-Tror du nu også, hun er så dygtig, som man siger?"
"Nej, det tror jeg ikke, " svarede manden fra Helsinge, og idet han pegede på et træ ved vejkanten, fortsatte han:
"Jeg tror lige så godt, man kunne henvende sig til det bøgetræ der, -men familien derhjemme ville jo, at jeg skulle gå til hende."
-Efterhånden nåede de så frem til Anes gård. Det var den sidst tilkomne mand, der skulle først ind, -men så vendte Ane sig pludselig i_mod ham fra Helsinge og sagde: "-Hvad står du her efter? -Det kan ikke nytte, du spørger mig om noget. Du kan jo gå til bøgetræet, når du tror, det er lige så godt!"
-Manden blev godt nok noget forbløffet ved den besked, og han fik ikke noget ud af det besøg.
Den lamme mand
-En mand, der ikke kunne gå, havde søgt mange læger, men uden resultat. Det var så blevet ham anbefalet at søge den kloge kone, og han blev båret derhen.
Da man nåede frem, fik man denne besked: "-Jeg er ikke doktor, så I må gå et andet sted hen. -Nok ved jeg, at jeg bliver kaldt den kloge kone, men, -der er døren!"
Ja, -så måtte folkene jo gå igen, men da de var kommet ud i gangen, kom Ane alligevel ud og sagde, at hun måske kunne hjælpe. Resultatet var, at hun på 2-3 måneder kurerede manden, så han attter kunne gå.

-Var Ane en heks?
-Som vi tidligere har været inde på, opfattede den lokale befolkning Ane som noget af en heks, hvilket denne historie godt kunne illustrere:
Den er fortalt af murer Rasmus Andersen, Vipperød. I hans barndomshjem, Løjesbjerggård, på Reerslev Mark tjente engang en karl. Denne var forelsket i en af Anes piger, og i de lune sommeraftener gik han ofte op til Baunegården og slog sig ned ved porten for at sludre med byens øvrige ungdom.
-Pludselig en dag holdt han op med at komme der. Man spurgte, om han var uvenner med kæresten?
-Nej, det var ikke det, -men når han kom derop, kunne han ikke være i fred for katte.' Tit var der en 10-12 stykker, der kravlede rundt på ham, og de var ikke til at blive af med.
-Han mente jo nok, det var Ane, der havde sendt kattene ud efter ham for at jage ham væk fra pigen!

Terpentin til koen!
Rasmus Andersen husker en tildragelse fra sin barndom, hvor han som 12-årig blev sendt ind til Ane, hvilket han bestemt ikke var stolt af.
Besøget gjaldt en syg ko. Med sig havde han fået en tot hår fra koen, for Ane sagdes at kunne tyde sygdommens art udfra en ting fra den syge.
Ane så lidt på hårtotten, -så sagde hun: "-Koen er ikke lige ved at dø. Du kan komme ind, når du kommer fra skole, så skal du få noget at smøre den med."
-Det gjorde Rasmus så. Præparatet, der var i en flaske, indeholdt bl.a. terpentin. Det skulle smøres bag koens horn, -og den kom sig!

Hvorfor opstod historierne?
-De fleste af historierne om Ane er nok farvet en del af fortælleren, der uden tvivl i hvert enkelt tilfælde har oplevet noget særligt i den ene eller anden retning ved mødet med denne særprægede dame, eller i forbindelse med det, hun sagde og gjorde.
Den egentlige sandhed bag historierne er vel en lidt anden, og forklaringen på hendes mystiske evner er måske mere jordbunden, end det umiddelbart fremgår.
Folks bemærkninger om krager, træer og lignende kan meget vel være affødt af den tiltagende skepsis overfor Anes mere eller mindre magiske behandlingsmetoder. Hvis Ane selv har haft en fornemmelse heraf, er det sandsynligt, at hun ligefrem på forhånd regnede med, at disse udtalelser ville falde. I de fleste tilfælde har hun ramt plet.
-Men, -uanset hvad der måtte ligge bag historierne, eller hvor megen troværdighed man skal til_lægge dem, så er de spændende læsning. (Sluttes på side 4)