|
Sagn & Folkeminder 20 |
|
-Sådan lyder mottoet for vores lokalhistoriske arbejde i det område, der indtil 2007 udgjorde Høng Kommune. Hvis du vil se mere om den lokale historie i den gamle Høng Kommune, kan du finde den i menuen øverst på siden. Prøv det! -Måske finder du noget af interesse.
I øvrigt modtages gerne forslag til nye emner! Send en mail til: nej@hoeng-haslev-faxe-lokalt.dk eller til: nj@jensen.tdcadsl.dk
Der skal gøres opmærksom på, at disse sider er under opbygning. Derfor vil ikke alle links i menuerne fungere korrekt! -Hav venligst tålmodighed og prøv igen senere! |
|
En dag jeg gik i Smallegade: Da smeden fik revanche. I januar 1989 forlalte vi i "Lokalhistorisk Nyt" historien om skomager J.P. Vest og smeden i Løve. Dengang var det smedens fadæse, visen handlede om. Det er en historie, der er velkendt af mange, men der er nok ikke så mange, der kender historien om, hvordan smeden fik en slags hævn, og derfor bringer vi den her. Den er hentet i Dansk Folkeminde samlings arkiv og begivenheden fandt sted et halvt års tid efter den første hændelse. Skomageren havde netop opsat et stort stakit ud mod "Smallegade" (det folkelige navn for den nuværende Gartnervej). Nu var det sådan, at stakittet stod lige en anelse for langt ude i forhold til vejen, og da smeden øjnede en mulighed for at hævne sit forsmædelige nederlag, var han ikke sen til at reagere. Han klagede til sognerådet, der inspicerede stridens æble. Ganske rigtigt blev det konstateret, at der var tale om en overtrædelse af gældende regler. Stakittet stod et godt stykke på den forkerte side af vejgrøften. Derfor måtte det fjernes. Også denne begivenhed fik sin vise, der her gengives efter Dansk Folkeminde samling med dertil hørende kommentarer. Hvorfra visen stammer, blev aldrig opklaret, men man mistænkte smedens nabo, August Englev i huset nord for gadekæret, for at være ophavsmanden. |
|
"Da Per Skrædder gik udenfor stregen."
En dag jeg gik i Smallegade var folk der mer' end ellers glade, jeg gik ad vejen stille frem og tænkte: "Hvad mon fryder dem".
Da stod imellem hegnets pæle en mand med miner mørke, fæle, da jeg kom nær, han græder: "O, tænk det var Per Skrædder."
Da jeg kom hen til ham, ham ej at trøste syntes skam, jeg sagde: "Hør min gutem Schneider, hvi grunder du og ej arbejder?"'
"O, ve mig! -Det var bedre jeg lå hos mine fædre. Hvor skæbnen er mig blevet tung, jeg mærker, jeg ej mer' er ung.
Jeg fordum loven kendte, hvordan man end den vendte. Det volder mig tit pine slem, dens paragraffer for mig gik i glem.
Nys satte jeg -omtrent på mit så nydeligen et stakit og tænkte: Ingen moders sjæl tør mer' Per Skrædder være fæl.
Alt da jeg var en lille pog jeg læste i en gammel bog: Ifald man livet ret vil eje, man vandre må ad smalle veje. |
|
Nu regnes for retfærdighed at gøre næsten vejen bred. Respekt for sådan religion, jeg siger: Tak for min person.
En dag fra byrådet mødte tvende mig mit stakit mod nord at sende. O, tænk i vint'rens kulde mod nord at flytte skulle.
Jeg svor ved alle guder med krop og hår og huder, at skal jeg imod norden gå, skal apotekeren ligeså.
Men -ak-, jeg føler jeg er lille derfor må salte tårer trille. Til at føre sådant regiment var jeg dog ikke kompetent.
Jeg nødig dog som Phister vil dem flytte, når man ej er til Jeg flytter nu, skønt ej med glæde, men håber snart at se andre græde.
Jeg kommer som en nytårsgæst modtag mig da som bedst. Som fugl med såret vinge min flugt den er kun ringe. |
|
-Nu til kommentarerne: Smallegade er, som nævnt i dag Gartnervej, hvor både skomageren og smeden dengang var naboer. Per Skrædder er dæknavn for skomager Vest, der jo også på en måde var beskæftiget med at sy. "Fra byrådet mødte tvende" hentyder til 2 repræsentanter fra sognerådet, der mødte på inspektion. Apotekeren var kromand Oluf Jørgensen, der tilfældigvis på samme tid også havde sat et stakit lidt for tæt på vejen. Vendingen "jeg føler, jeg er lille" var egentlig dobbeltbundet, idet skomageren jo var lille af vækst. Den i næstsidste vers nævnte Phister var pastor Joachim Phister (bedstefar til skuespilleren Phister), der omkring udskiftningen var sognepræst i Gierslev . Han døde i 1797, og ifølge sagnet måtte han gå igen og flytte skelpæle efter sin død. Det sagn stammer fra, at han under udskiftningen var en meget ivrig deltager i opmålingerne i marken. Det siges, at han om natten flyttede de skelpæle, der ikke rigtig stod som han kunne ønske. At Per Skrædder kommer "som en nytårsgæst" hentyder til, at sangen netop udkom i nytåret 1906. Om skomageren er der lidt at fortælle. Han var, som sagt, lille af vækst og havde ikke altid lige let ved at tjene til livets ophold. Det ser ud til, at familien fra ca. 1860 og frem har boet ikke så få forskellige steder. I en periode var de mere eller mindre henvist til at modtage fattighjælp. Bolig forholdene var så dårlige, at deres børn en tid måtte bo på fattiggården på grund af sundhedsfare. I nogen tid havde skomageren en mindre indtægt ved at distribuere lotteri sedler og hente eventuelle gevinster for vinderne. |