Høng-Haslev-Faxe-Lokalt_sagn

Gå til indhold

Hoved menu

Kragerup

Lokale sagn >
 
 
 

SAGN OG BERETNINGER

indeholder en række sagn, spøgelseshistorier  og andre folkeminder fra Høng kommune.
Indslagene er ordnet efter den lokalitet, hvorfra de stammer.
Alle historierne, som for det meste er hentet i Dansk Folkemindesamlings arkivalier, findes i kopi på Lokalhistorisk Arkiv i Høng. Også forslag med historier fra Midt- & Østsjælland er velkomne, send evt. en mail til:
nj@arkivhong.dk

 

Kragerup:

"Prinse-Marie i Kragerup"
En gammel omvandrende kone i Kragerup, kaldet Prinse-Marie, blev tillagt visse evner.
Hvem hun var, eller hvordan hun havde fået sit tilnavn, vides ikke. Hun sagdes bl.a. at kunne læse for "kolden" (koldfeber, en godartet form for malaria).
En tjenestekarl havde engang givet hende 4 skilling for at læse over ham. Han fortalte hende, at han led af koldfeber.
Marie førte ham så ud i haven og hen under et hyldetræ. Hun rystede træet mens hun messede:

Ryste, ryste hyld,
jeg ryster for den kolde,
at du skal aldrig få kolde mer
før Jomfru Maria får synder fIer.

Alt imens sad karlen bag hende og han tillod sig at le ad hende, for han fejlede nemlig ingenting.
-Men, skæbnen indhentede ham! En måned efter fik han koldfeber, og han var meget syg af den i hele 3 år. Han troede selvfølgelig, det var nemesis, fordi han havde gjort nar ad Prinse-Marie.

"Hovedløse julegæster"
I Kragerup sagde man i gamle dage, at man juleaften kumte få at se, hvem, der skulle dø i løbet af det kommende år.
Man skulle tage et lagen over hovedet og gå 3 gange avet rundt om huset mens de andre sad ved måltidet. Så ville de, der skulle dø i løbet af året, -når de derude så ind ad vinduet-, være uden hoved.
Der var en mand og hans søster, som ville prøve det, men da det kom til at se ind ad vinduet, svigtede modet dem.

 
 
 
 
 
 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu