Høng-Haslev-Faxe-Lokalt_sagn

Gå til indhold

Hoved menu

Sæbygård

Lokale sagn >
 
 
 

SAGN OG BERETNINGER

indeholder en række sagn, spøgelseshistorier  og andre folkeminder fra Høng kommune.
Indslagene er ordnet efter den lokalitet, hvorfra de stammer.
Alle historierne, som for det meste er hentet i Dansk Folkemindesamlings arkivalier, findes i kopi på Lokalhistorisk Arkiv i Høng. Også forslag med historier fra Midt- & Østsjælland er velkomne, send evt. en mail til:
nj@arkivhong.dk

 

Sæbygård:

Sæbygård og Esbern Snare
-Tæt øst for kirken ligger Sæbygård, der er kendt fra bl.a. Ingemanns roman "Valdemar Sejr" og fra salmedigteren Thomas Kingos tid på egnen.
Som måske bekendt, tillægges dens opførelse Esbern Snare. Sagnet fortæller, at da gården stod færdig, fik en kusk  ordre til at køre en rundtur for Esbern ad en bestemt rute. En anden kusk fik besked på at køre for hans hustru, fru Helene, ad en anden rute. Den af de to, der kom sidst hjem til gården, skulle fanden have.
-Om det var fruens eller kuskens ide, melder historien intet om, -men kusken brækkede hestens sko af og satte dem omvendt på. Når han så kørte ud, så det ud, som om han kom hjem. I stedet for at køre turen rundt, kørte han blot om i stakhaven og ventede til Esbern kom tilbage. Denne troede da, at fruen var kommet først.
-Om Esberns endeligt fortæller et sagn, at i året 1202 kom en ond ånd og tog ham bort fra gården. Det var måske fanden selv, der omsider hentede sit bytte? -En anden historie fortæller imidlertid, at Esbern fik en brat og voldsom død i 1204 ved at falde ned ad en trappe på gården. I faldet brækkede han halsen imod en møllesten, der lå nedenfor. -En ikke usandsynlig tanke, når man tager i betragtning, at Esbern skal være født omkring 1127 og således må have været 76-77 år gammel. Sagnet fortæller også, at han skal være begravet i Snare-Bakken ved Ruds Vedby, men i virkeligheden er han begravet i Sorø, som broderen Absalon.

 
 
 

-Når vi taler om Sæbygård, må man erindre sig, at der ikke er tale om den nuværende gård, men dens forgænger, der af nogle måske endnu huskes for sin store, hvidkalkede hovedbygning. End ikke i den bygning har der været rester af anlæg fra Esbem Snares tid, men at den var gammel, er der ingen tvivl om. Herom vidnede bl.a. et par rum i kælderen med favntykke mure og dørstabler af umådelige dimensioner (dørene var for længst borte). Man regner med, at disse rum har været benyttet som fangekældre.

-Spøgte det på Sæbygård?
-Næsten enhver herregård i Danmark har i tidernes løb fået knyttet fortællinger om spøgeri til sig. Sæbygård er ingen undtagelse.
-Engang skal der have været endnu en fløj på hovedbygningen. I et værelse her var der en bog, som var lænket til bordet. En nat på Valdemar Sejrs tid sad 2 mænd og læste i bogen. Det gik også meget godt, indtil de kom til et sted. hvor der stod, at i samme nat skulle Hellig Anders dø.
Straks, de havde læst det, slog flammerne op af bogen og antændte værelset. Hele fløjen brændte. Nogle dage efter hørte mændene, at Hellig Anders virkelig var død samme nat.

Den grønne stue.

-På Sæbygård skal der engang have været en grøn stue. Gamle folk mente
bestemt, det spøgte der. En pige, som tjente på gården i 4-5 år, har fortalt, at hun ofte hørte besøgende spørge efter den grønne stue, men selv havde hun aldrig set den. Måske eksisterede den slet ikke.
Derimod hørte hun en nat noget, som også andre på gården havde hørt. Omkring midnat lød det, som om flere vogne kørte ind på gårdspladsen. Nysgerrig, som pigen var, gik hun ud for at se, hvem der dog kom på besøg på dette ukristelige tidspunkt. Men, da hun kom ud, var der intet at se, alt var roligt.
-En mejerske på gården hørte engang et frygteligt rabalder, som om alle de opstablede smørbøtter pludselig væltede. Hun havde imidlertid ikke mod til midt om natten at undersøge, hvad der var fat, men tidligt næste morgen, da hun kom ud i rummet med bøtteme, var der intet at se. -Denne hændelse kunne dog godt have en naturlig forklaring.

-Brænder gården??
-Etatsråd Nygaard vågnede en nat og så fra sit soveværelse et ildskær nede i gården. Han gik til vinduet og så ned. Da så han 3 små mænd med høje, spidse hatte stå nede i gården og slå ild med et fyrtøj. De prøvede på at få ilden til at fænge i vinduer og døre.
Etatsråden løb ned i gården, men da var der ingenting at se, hverken ild eller mænd. Da han så kom op igen, så han atter mændene. Han åbnede vinduet og råbte til mændene. De så op, men passede ellers deres forehavende. Atter løb etatsråden ned i gården, men heller ikke denne gang var der noget at se. Det hele gentog sig endnu en gang. Da Sæbygård senere brændte, satte man synet af de tre mænd i forbindelse med branden.

-Den hvide dame på Sæbygård
-Omkring 1910 kørte et ægtepar forbi Sæbygårds have. Da de kom ud for en stenhøj i Haven, så de en hvidklædt dame stå ved stengærdet. Ingen af dem sagde noget før de nåede til udkanten af Sæby. Det viste sig da, at de begge havde set damen stående omtrent samme sted ved stengærdet.
-Også andre har berettet om noget overnaturligt på dette sted. En gårdmand fra Hallenslev har sagt, at det spøgte, for det kunne godt knibe med at få hestene til at gå forbi stedet, når spøgeriet var ude.
-En af Folkemindesamlingens meddelere var som barn med sine forældre på besøg hos etatsråd Nygaard, som da ejede gården. Han brugte ofte at kaste en håndfuld småpenge i grams til besøgendes børn, der så gik op til byen og købte mundgodt. Dette skete også ved denne lejlighed.
Drengen løb til byen for at handle, og på hjemvejen begyndte det at tordne og regne. For at komme hurtigere frem, løb han op gennem parken, og der så han i alleen en hvidklædt dame gå rundt og vride sine hænder. Han talte ikke til damen, men løb ind, hvor han i døren blev modtaget af etatsrådinden.
"-Det var da godt, du kom hjem, inden regnen rigtig begynder….., sagde hun. "-Ja," svarede drengen, "men var det ikke bedre også at sende bud efter hende, der går nede i alleen, hun bliver meget våd!"
-Etatsrådinden tyssede på ham og sagde: "Tal dog ikke om det, det taler vi ikke om."

-Hvad er så historien bag disse hændelser?
Sagnet fortæller, at der på Sæbygård engang boede en ridder, som drog på korstog til Det Hellige Land. Hjemme efterlod han sin unge, smukke hustru og en lille søn.
Han blev meget længe borte, og efterhånden faldt tiden hustruen for lang. Hun har velsagtens troet, han var død. Hun fandt så trøst hos ridderen på nabogården, og han besøgte hende ofte. Sin lille søn forsømte hun aldeles, og da tjenerskabet mærkede det, lod de ham også efterhånden passe sig selv.
-En dag var ridderen igen på besøg, og han og fruen sad og hyggede sig. Pludselig trak et vældigt uvejr op, og tordenen rullede og lynene knitrede. Da uvejret var på sit højeste, slog et lyn ned i parken. Fruen sprang op og råbte:
".Mit barn, min søn, -hvor er min søn... .?
-Men det var der ingen, der vidste. Da uvejret atter stilnede af, løb fruen ud i parken for at lede, og der fandt hun drengen dræbt af lynet!
-Moderen blev sindssyg af sorg og anger. Efter hendes død ser man hende, når et uvejr trækker op, gående op og ned i alleen, vridende sine hænder.

-Fanden som det 4. hjul

-Når man kom kørende ved Sæby og f.eks. havde været Kalundborg med kom, kunne det ske, at hestene for den bageste vogn i rækken blev til det bare skum, -så tung blev vognen at række, for det var fanden selv, der trak bagud i vognen!
-Først, når man tog det ene hjul af, hjalp det. Vognen blev igen let at trække, for i stedet for at trække baglæns, måtte fanden nu bære vognen i samme grad, som det hjul, man havde taget af og anbragt i vognen.

Mystik på Sæbygård
-På Sæbygård så man tit ved nattetid en hovedløs hvid hest gå rundt og gnide sig op ad vinduerne i kælderen, men ingen vidste, hvorfor den gik der. -Mens vi igen er ved Sæbygård, så fortælles det, at en vægter gik rundt der med sin store hund. Det var tit, at de to på deres natlige runde mødte "noget", som hunden åbenbart kunne se. Den knurrede da og krøb tæt ind til sin herre, der dog gik videre, som om intet var sket. Hvad det var, hunden så, ved ingen.

Tegning: Christian Højgaard.
KILDER: Dansk Folkemindesamlings arkivalier på Lokalhistorisk Arkiv i Høng.
Højskolelærer Jens P. Jensens kronik i Sorø Amtstidende 1920 om Sæbygård.


 
 
 
 
 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu