Velkommen til:Lokalhistorie & Slægtsforskning fra Høng til Faxe!

Teestrup Skole 1

Høng-Haslev-Faxe Lokalsider"Slægtens Spor"

Teestrup Skole, som jeg har kendt den:

Den skole, som jeg har kendt og er opvokset i, er bygget i 1869, hvilket fremgår af en plade med årstal på kvistgavlen ud imod vest.

Rimeligvis kan den være bygget på tomten af en oprindelig degnegård, hvis der da ikke ligefrem indgår elementer af den gamle degnegård i bygningen. Denne udlægning understøttes af, at der på kortet over Teestrup by ca. 1792 er skrevet et “P” i det store kompleks, der ses umiddelbart syd for kirken.

Det er ikke præstegården, men degnegården. På ældre matrikelkort kaldes da også jorden øst for kirken for “Degne­jorden”. Hvad matrikuleringen angår, så har den gamle skole netop matr.nr. 1a, der som oftest blev tildelt præstegården, når en sådan forefandtes, hvilket man må formode er tilfældet. Degnejord/skolejord fik så matr.nr. 2 –og så fremdeles.

Selv om præstegården til begge sogne oprindelig lå i Aversi, var det altså degnegården, der lå her.

På det originale matrikelkort (gældende 1806-74) er gården da også mærket med et ”D” som Degnegård.

En af stuerne i bygningen fra 1869 skal ifølge traditionen have været brugt til konfirmandstue, hvilket også kan passe på, at den har været degnegård.

Omkring skolen var der en legeplads foruden selve den brolagte gårdsplads, der som det fremgår af luftfotoet afgrænses af den gamle skolebygning, udhuset og den “nye” skolebygning fra 1901. Mod øst ses førstelærerens have.

Fra den ydre legeplads mod gaden førte en lille sti mellem smedens og førstelærerens have ned til gadekæret, men her måtte skolebørnene selvfølgelig ikke komme. Gadekæret var, som det ses på kortet, oprindelig byens lergrav.

Som jeg husker legepladsen var den ud mod gaden afgrænset af et ståltrådshegn, der løb mellem nogle store ahorntræer. De blev senere fældet og erstattet af nyt ståltrådshegn på støbt fundament, som det ses på billedet her fra 1958.

Teestrup Skole i 1930´erne.

Teestrup gamle skole

Den ældste bygning til venstre er bygget i 1869.

Den skal oprindelig have rummet både lærerbolig og skolestue.

Bilen på billedet var mine forældres, -en Ford Junior de luxe model årgang 1936.

De solgte den i 1953 og fik mere for den end den havde kostet fra ny, trods den omstændighed, at den havde været klodset op under hele besættelsen.

Haven foran den ”nye” skolebygning var mine forældres, indrammet af en hæk.

 

Teestrup Skole i 1958.    ©  Niels E. Jensen.

Udfor indkørslen til den indre gårdsplads var der en stor dobbeltlåge til den kørende trafik og en mindre låge til gående. I skoletiden var lågerne altid lukkede.

Lågen er ikke med på billedet

Det var altid rart at have så stor en legeplads til rådighed, når legekammeraterne kom efter skoletid. Vi brugte ofte den store grusbelagte plads til at tegne “gader”, hvor vi cyklede rundt og forestillede politi, røvere og soldater mm.

I skoletiden blev denne plads brugt til boldspil, kædefanger, tagfat og andre lege, der krævede kraftudfoldelse. Fodbold måtte kun spilles her og ikke i den indre gårdsplads af hensyn til førstelærerens vinduer. Den indre gård var forbeholdt pigernes mere stilfærdige sysler, som f.eks. at sjippe, spille med små bolde op ad muren og deslige.

Imellem de to skolebygninger var der en indkørsel på 3-4 meters bredde. Den var brolagt, som den øvrige gårdsplads.

I det nordvestlige hjørne af gårdspladsen stod vandposten, der også ses på luftfotoet. I mange år var det den eneste vandforsyning på skolen.

I bygningen fra 1869 har jeg fået fortalt, at skolestuerne var i den sydlige ende tillige med den før omtalte konfirmandstue. Resten af huset tjente som bolig.

Til venstre i billedet ses førstelærerens indgang og det store køkkenvindue samt vinduer til et par mindre rum. Jeg mener, der bl.a. var spisekammer i det ene.

Under de bageste vinduer ses kældervinduerne. I en del år rummede kælderen husets private vandværk, som senere blev erstattet af kommunal vandforsyning.

I plankeværket var der port ind til den smalle del af førstelærerens have, der forbandt prydhaven imod vest med urtehave og frugthave imod øst.

Ved østgavlen af udhuset var ejendommens møddingsted, hvor alt affald havnede, -til glæde for mus og rotter!

Til højre for vandposten anes vinduet  til vaskehuset. Skylning af vasketøj foregik under vandposten, uanset årstiden.

Fortsættes