Høng-Haslev-Faxe-Lokalt_Temaer

Lille Løvegård

I 1771 udlagdes Løvegård med tilhørende bøndergods til en ufyldestgjort panthaver, og den daværende ejer, løjtnant Niels Oschatz, måtte se det hele gå på auktion. Den afholdtes året efter på Kalundborg Apotek  Ved den lejlighed blev 2 af Løve bys gårde købt af daværende rådmand Lars Andersen, Slagelse, der også var herredsfoged i Løve Herred.
De 2 gårde havde fæstenummer 9 og 10 under Løvegård og lå i byens nordlige udkant langs den nuværende Gartnervej bag gadekæret. Lars Andersen døde i 1781, og ved den efterfølgende auktion over hans ejendomme blev disse gårde erhvervet af forpagter Andreas Lind på Store Frederikslund.
Han agtede fra første færd at slå dem sammen til én ejendom. Imidlertid blev det ikke dem, men 2 andre gårde i byen, som blev slået sammen, idet Lind mageskiftede de oprindelige gårde.
Det kom i stedet til at dreje sig gårdene nr. 11 og 23. Den sidstnævnte havde ellers været beboet af prokurator Hans Staahl. Han flyttede ved mageskiftet ind på nr. 9, som han beboede ved sin død i 1782.
Denne gård lå lige nord for gadekæret på den nuværende matrikel nr. 86. Den blev senere mageskiftet tilbage til Løvegård og udflyttet vest for byen. Den kom senere til at hedde "Vesterdal”. Gård nr. 11 lå også i området nord for Gartnervej. Dens gamle grund fik matrikel nr.66.
Gård nr. 23 lå på den søndre side af Gyden. Dens gamle plads fik senere matrikel nr. 65. Huset, som blev tilbage på grunden, blev i 1784 solgt til selveje, og det blev nedrevet i 1920'erne.

Lind fik ved den af prokurator Staahl i 1781 foranstaltede udskiftning, -den første i Løve by-, sine jorder afsat i Slagelsevangen som en trekantet lod med spidsen imod nord ved den gamle landevej til Slagelse. Østgrænsen gik langs Sofiendals jord. Sydgrænsen fulgte nogenlunde sogneskellet ved Blæsinge Mark, og vestgrænsen løb langs den vej, som dengang førte fra landevejen forbi Løvegård til Blæsinge. Denne vej er senere blevet sløjfet og erstattet af den nuværende Løvegårdsvej.
På sin jordlod byggede Lind nu en gård, bestående af 12 fag stuehus og 20 fag udlænger. Tilliggendet stod for godt 18 tdr. hartkorn, eller det dobbelte af hver af de øvrige gårde i byen. Heri var indbefattet en udmarkslod i Løve Engvang.
I 1784 solgte Lind hele ejendommen til landmåler Hans Chr. Hald, som da var beskæftiget med opmåling af byens jorder med henblik på den kommende udskiftning. Foruden selve Lille Løvegård og den tilhørende jord overtog Hald det hus i byen, hvor gård nr. 11 havde stået (matr.nr. 66). Huset var bortfæstet til Jens Madsen, der købte det til ejendom i 1790.
Endvidere overtog Hald det til ejendommen hørende vornede mandskab, bestående af en dreng på 8-9 år og 2 unge mænd på Ca. 18-19 år.
I 1785 afhændede landmåler Hald 3 lodder i Løve Engvang, i alt ca. 48 tdr. land, til Lauritz Switzer på Bøstrupgård. Denne ønskede at indlemme jorden under hovedgårdens mark, men fik ikke den nødvendige tilladelse dertil. I stedet bortfæstede han jorden til bønderne i Knudstrup. Det er den jord, der ligger vest for Engvangsvej.
Tilbage af Lille Løvegårds oprindelige tilliggende var nu Ca. 120 tdr. som Hald i l790 stillede til auktion. Køber blev den tidligere hollænder på Vedbygård, Lars Andersen Brosted. Han var gift med Engelke Christensdatter, som. døde i 1794.
En datter var gift med møller Peder Justesen, Kragerup, senere Tjørnelunde. En anden datter, Charlotte Birgitte, blev gift med sognefoged, lægdsmand brandfoged Andreas Chr. Kastrup, der i 1794 overtog Lille Løveqård efter sin svigerfar. Kastrup foretog i l798 den første udstykning af huslodder på gårdens jord. I loddens nordre spids afsattes en husplads, hvorpå der allerede samme sommer blev bygget et hus. Det bortfæstede han til slagter Ole Schandorff fra Slagelse. Huslodden fik senere matrikel nr. 1b. En del ældre borgere kan stadig huske huset, der lå overfor Løve gl. Landevej 25. Det gik under navnet "Jægerhytten”, og er forlængst nedrevet.
I 1803 købtes Lille Løvegård af den tidligere kromand i Slimminge ved Køge, Hans Ottesen. Antallet af afbyggerhuse var nu oppe på 4 og et femte var under opførelse. Alle disse lodder ligger langs nuværende Keldsømadevej.

Hans Ottesen solgte i 1806 Lille Løvegård til ejeren af Løvegård, kaptajnløjtnant Hoppe. Dermed var gårdens skæbne beseglet, idet Hoppe nedlagde den og indlemmede dens jord i Løvegårds egen mark. Bygningerne solgte han bid for bid til egnens bønder og husmænd til genbrug, når de som nybagte selvejere skulle bebygge deres tomme jordlodder.
Således fik hønsekræmmer Andreas Hemmingsen i 1808, da han købte den østligste parcel af Brydemoselodden, overladt hele den nordre længe af Lille Løvegård til bortfjernelse og genopførelse samme år. Den nyopførte gård blev således til den første Brydemosegård på det sted, hvor den endnu ligger.
Den oprindelige Fladkildegård og en del lodder på Løve Toelstang blev også forsynet med byggemateriale fra Lille Løvegård, der således kun kom til at bestå i ca. 25 år.
På et matrikelkort over Gierslev sogn fra 1891 ses den lod, som tilhørte Lille Løvegård. Endvidere ses de huslodder, som efterhånden var blevet udstykket af dens jord langs Keldsømadevej. På dette kort vidner også marknavnene  ”Nordre Lille Løvegårds Mark” og ”Søndre Lille Løvegårds Mark” endnu om gårdens eksistens.  På billedet her ses Søndre Lille Løvegårds Mark fra syd. Sammenligner man med det originale matrikelkort over Løve by fra 1806, hvor Lille Løvegård er aftegnet, må den have ligget nogenlunde, hvor trægruppen midt i billedet er.