Høng-Haslev-Faxe-Lokalt_Temaer

Løvegård

Herredsbyen Løve nævnes i kong Valdemars jordebog 1231 som et kongelev, det vil sige gammelt krongods henlagt til kongens underhold.
Fra gammel tid lå der i Løve en kongsgård, omtalt i 1483 som ”Løvegård”.
Denne gård skal have ligget på marken mellem Vester Løvevej 3 og Løve Mejeri, Hvor der fundet rester af munkestensmure og fundamenter (se mere under "Hovedgården i Løve").
Gården blev i 1600-tallet delt i to, og den ene igen i to ca. 100 år efter, så der nu var tre.
Efter de kostbare svenskekrige blev en masse krongods udlagt til kongens panthavere. Som sådan kom bl.a. Sæbygårds Len til at tilhøre rentemester Henrich Müller, som derved fik adkomst til Løve bys gods. Han kunne ikke klare besiddelserne, og det endte med, at Brostrup Albertin på Gundetved (Selchausdal) købte den del, hvorunder Løve by hørte.
Han solgte i 1710 Gundetved mm. til Henrich Wigand Michelbecher, og „bondebyen Løve“ med dens 278 tønder hartkorn bøndergods fordelt på 28 gårde fulgte med i handelen tillige med 18 gadehuse og en sø med karper og karusser.
Denne sø, der lå lidt vest for byen, skal iflg. nogle kilder have givet Løve by dens navn. Dette opgives i 1231 som ”Løghæ”. Det er flertal af navneordet løgh, der betyder vand eller badevand. Her hentyder det måske snarere til sump. Rester af søen kan endnu ses mellem  Vr. Løvevej og Bøstrupvej ud for Løve skole og et areal nord for Vr. løvevej omkring jernbanen.

H. Wigand samlede den tredelte hovedgård til én gård i 1722 efter at de to af gårdene var afbrændt. 10 år senere blev en fjerde gård lagt ind under den ny hovedgård, som altså kom til at bære navnet Løvegård. Efterhånden blev antallet af tilliggende bøndergårde nedbragt til 25. Den ny hovedgård blev lagt ved Knudstrupvej syd for hvor Løve Mølle ligger.
Af Løvegårds ejere skal nævnes søstrene Sophie, Margrethe & Cathrine Fincke, der i 1732 fik godset udlagt til ejendom. De indrettede et skolehus på 10 fag ved gården. Det er huset Løve gl. Landevej 18, hvor der var skole indtil 1887.
Byens jorder lå i 3 vange: Slagelsevangen mod syd, Søvangen mod nord og Skambæksvangen mod vest.
Løvegård havde sine jorder liggende i fællesskab med bøndernes, med ved en udskiftning i 1769 blev de samlet syd for byen i Slagelsevangen.
Udskiftningen blev foretaget af løjtnant Niels Oschatz, der 2 år tidligere havde købt Løvegård.
Ca. 150 tdr. land jord blev mageskiftet fra begge sider, og Oschatz mente, han havde gjort det så godt og let for bønderne som han kunne. Han forsømte da heller ingen lejlighed til at påpege dette over for dem. Især holdt han på, at de jo ikke havde langt at gå til hoveriarbejdet, og at de lige så hurtigt kunne komme hjem igen til deres eget.
Bønderne på deres side mente sig snydt for nogle af deres bedste jorder og engstrækninger. Oschatz var mildt sagt forbløffet over bøndernes utaknemmelighed, da de klagede til den nys nedsatte landvæsens-kommission.
Selv om godsejeren fremførte sine bedste argumenter, fik bønderne ret. Det endte med, at hele godset i 1771 blev udlagt til en ufyldestgjort panthaver. Der blev holdt flere auktioner på Kalundborg Apotek, men det lykkedes ikke at få tilfredsstillende bud på det samlede gods, hvorefter det blev bortauktioneret således, at hovedgården med gadehuse blev solgt for sig og bøndergodset for sig. Ved den endelige auktion i 1772 blev bøndergodset solgt til flere forskellige privatpersoner.
Hovedgården købtes af Hans Jensen Berregaard. Han kom fra Gentofte og var den første bonde i Danmark, som fik udflyttet sin gård, ”Bjerregården” i Gentofte. Den solgte han og blev godsejer i Løve. Han var en oplyst mand og foregangsmand på flere områder.
Han lod f.eks. straks efter overtagelsen sin gård forsikre i Købstædernes Brandforsikring. Her finder vi i 1772 den første egentlige beskrivelse af anlægget:

Den søndre længe var stuelængen på 21 fag mur og bindingsværk med tegltag. Den blev vurderet til 840 rigsdaler.
Endvidere var der 12 fag køkkenhus og 7 fag tørvehus hertil. Det vurderedes til 310 rigsdaler.
Vestre længe var 26 fag lang på egefod  med klinede vægge og stråtag.
Nordre længe var den største på 47 fag. Den var bygget som vestre. Den blev anvendt til kostald og foderlo. I denne længe var også indkørselsporten. Denne længe blev sat til 705 rigsdaler.
Østre længe var 35 fag lang. Den rummede tærskelo i de 20 fag. Midt på gårdspladsen lå en 13 fags længe med mælkestue og bryggers. Den var opført med egefod og havde murede vægge. Det hele vurderedes til 455 rigsdaler.
Udenfor gården lå et vognskur på egefod med murede vægge til 30 rigsdaler pr. fag.
Løvegårds samlede vurdering beløb sig til 4570 rigsdaler.

Den nyoprettede Løvegård lå indtil 1774 over for Løve Mølle, omtrent hvor de 2 huse i forgrunden nu ligger.
Selve hovedbygningen lå højt nogenlunde ved siden af huset med den hvide gavl omtrent midt i billedet. Den har haft gavlene vendt mod øst og vest.
Hvor stor gårdsplads der har været er usikkert, men udlængerne har ganske givet nået ned til vejen, idet den nordre længe har haft udkørselsport. I haven til det gule træhus skal der være fundet rester af gårdens brønd.
Det kan undre, at hovedgården har ligget på dette sted så tæt på byen. Men her skal man huske på, at området omkring Kappelbjerg ikke var bebygget dengang. Møllen var den første bebyggelse. De næste huse, der blev bygget, var møllerens bolig og missionshuset. De blev bygget i 1923. Omtrent på samme tid blev Knudstrupvej 4 bygget. Eneste hus foruden Løvegård var  den gamle skole (Løve gl. Landevej 18)

Forsikringen skulle vise sig at være en klog disposition, idet hele gården på nær nogle få fag af stuelængen nedbrændte St. Hans aften 1774. Branden fik et ekstra dramatisk forløb, idet Hans Jensens søn kun med nød og næppe slap ud af stuehuset inden taget faldt sammen!
Hans Jensen fik næsten hele forsikringen udbetalt, man fradrog nemlig det tømmer og andet byggemateriale, som ikke var mere skadet, end at det kunne bruges igen.
Nu valgte Hans Jensen at genopføre gården uden for byen på sin egen jord, og året efter stod det ny anlæg færdigt. Det blev forsikret for i alt 6500 rigsdaler.
Hvis den gamle Løvegård nærmest har lignet en stor bondegård, var der anderledes stil over den nye, som i det væsentligste var indrettet næsten som i dag.
Hovedbygningen stammer fra genopførelsen i 1774-75. for budgettet. I al fald solgte Hans Jensen Løvegård. Han boede i sine sidste år først i Slagelse, senere i København, hvor han døde i 1781. Der er sat en mindesten for Hans Jensen i Mindelunden ved det gamle tingsted på Bøstrupvej.
Den ny ejer, Christian Fr. v. Holstein, brugte et par år til at købe det meste af bøndergodset tilbage til Løvegård. Nogle gårde forblev dog selveje.
Udskiftningen af Løve by fandt sted ca. 1792. Kort efter 1800 begyndte en bølge af salg til selveje. Den sidste rest af Løvegårds fæstegods blev solgt til selveje af Th. Hasle i 1847. Løvegård ejes nu af godsejer Michael de Neergaard.