Høng-Haslev-Faxe-Lokalt

Høng fra landsby til stationsby.

Høng er en gammel landsby.
Navnet kommer af Ho (=høj) sat sammen med ”inge” (=bosted eller beboernes hjemsted). Her i betydningen ”Høj-inge, senere Hønge, (”Det høje bosted” ).
Det vides ikke helt sikkert hvornår de første mennesker har slået sig ned på stedet. Men eftersom flere stednavne med endelsen –inge (i Jylland –ing) lader sig datere til omkring 400 f.Kr. til 200 f. Kr. kunne det nok antages, at også Høng må være opstået i nogenlunde samme tidsrum.
Høng nævnes første gang i starten af 1200-tallet, da kong Valdemar Sejr stadfæster et grænseskel mellem Tjørnelunde, Kulby og en for længst forsvundet landsby. I sagen aflagde 12 mand ed, en af dem var Jon Karl fra ”Høyng”.
En mand ved navn Lave Lavesen fra Høng blev i 1290 udpeget som medskyldig i mordet på kong Erik Glipping i 1286. Alle hans gårde i Høng blev ved den lejlighed konfiskeret, og han blev dømt fredløs.

At området omkring byen har været landbrugsland er der ingen tvivl om. Høng by bestod ifølge de gamle matrikelkort af i alt 21 gårde, der var fordelt rundt om en plads (forte) midt i byen (området med Smedegården og P-pladsen ved Superbest). Her var byens gadekær og den fælles samlingsplads.
Ringen af gårde og huse fulgte nogenlunde denne begrænsning: Hovedgaden fra Odinsvej til Tinghuset, langs Tingvej til Odinsvej og tilbage til Hovedgaden. Resten af området var marker, hvortil ganske vist en del gårde er blevet udflyttet i tidens løb. Men forten ved gadekæret var uden for al tvivl byens centrum.
Høng bymarker lå i Ravnsvang, Møllevang og Kirkevang. I 1785 var de 21 gårdes tilhørsforhold således:
Sæbygård 9, Københavns Universitet 2, Vedbygård 3, Bødstrup 1 (vejrmøllen), Kommunitetet 5.

Blandt de 5 var Odinsgård, som senere blev hjemsted for herredsfogedembedet i Løve Herred. En brand i 1985 udslettede gårdens udlænger, mens hovedbygningen endnu står som en del af byens bibliotek, hvor Lokalhistorisk Arkiv også har til huse.

Det næste vendepunkt i byens udvikling kom med højskolen i 1866 og hvad deraf fulgte af skolevirksomhed, bl.a. realskole, privatskole og Høng Gymnasium.
Med jernbanen kom også industrier til byen, som dermed ikke længere var landsby, men stationsby med rigtig bymæssig bebyggelse. Alt dette har været medvirkende til at trække byens centrum længere imod syd. Seneste udvidelse i så henseende blev etableringen af Høng-Centret, der tog sin begyndelse i 1973.