Høng-Haslev-Faxe-Lokalt_vest
Hoved menu
- Hjemmeside
- Løve Herred
- Sogn & Sted
- Sogne >
- Steder >
Vestsjælland
Høng Kommune:
Høng Kommune blev dannet i 1966 af seks sognekommuner: Buerup, Reerslev, Sæby-
Det blev vedtaget, at den ny storkommunes navn skulle være Høng Kommune, hvilket havde sin årsag i, at Høng by lå nogenlunde midt i området ug tillige var den ny kommunes største bysamfund.
Desuden havde Finderup sogneråd allerede tidligt, mens J.H. Monrad var sognerådsformand, forberedt sig på, at Høng skulle være centrum i en eventuel fremtidig storkommune.
I 1959 blev der bygget nyt kommunekontor, og det kom til at ligge i Høng, hvor Carl Otto Julius Nielsens gamle Handelsgartneri havde ligget. Man havde allerede dengang tænkt på den fremtidige udvikling, og derfor blev der ikke bygget for småt, ligesom der var tænkt på eventuelle udvidelsesmuligheder.
Høng var i 1785 en landsby med 21 gårde og nogle huse, grupperet rundt om en stor åben plads (forten). Det er hovedsageligt det område, der nu kaldes ”Smedegården” og pladsen omkring gadekæret. Sådan var byens udbredelse med få undtagelser endnu i 1889. Da var alle gårde udflyttet med undtagelse af Flintegård, Snæbumgård, Møllegård, og den senere ”Solvang”, der lå ved Høng Højskole.
Kortet er på grundlag af en tegning af Henrik Hougaard, der var lærer ved Høng Kommuneskole 1887-
Der kom først rigtig fart i byens vækst efter, at den i 1898 blev stationsby på banen Slagelse-
I tiden derefter bredte bebyggelsen sig langs vejen til Løve (nu Hovedgaden), og de første forretninger etableredes. Omkring 1920 spillede jernbanen ikke længere den store rolle for byens vækst, på grund af, at jernbanen var blevet udkonkurreret af fragtmandsruterne hvad gods angik og af rutebiler som persontransport.
Men byens vækst stoppede ikke af den grund. Senere har den jo bredt sig langs alle indfaldsveje helt op til vore dage. Men banen er der alligevel endnu som persontransport mellem Slagelse og Tølløse. Værslev-
Af stor betydning for byens vækst har også været Vilh. Pedersens Maskinfabrik, der var byens største arbejdsplads.
-
-
Hvis du vil se mere om den lokale historie i den gamle Høng Kommune, kan du finde den i menuerne øverst på siden.
Prøv det! -
I øvrigt modtages gerne forslag til nye emner!
Send en mail til: nj.arkiv@gmail.com eller til: nj@arkivhong.dk
De Lokalhistoriske Sider:
Hensigten med denne del er at fremdrage flest mulige sider af lokalhistorien inden for Høng Kommune med tilgrænsende områder. -
Der bliver dog langtfra tale om nogen udtømmende behandling af de enkelte emner, da det vil være for omfattende. Disse sider skal snarere opfattes som en appetitvækker og en opfordring til selv at gå i gang med at forske. Derfor dette udpluk af hvad man kan foreslå af litteratur:
1. "Liber Daticus", embedsbogen for Gierslev sogn.
Denne bog har været en væsentlig kilde til udskiftning og ejendomshistorie i Gierslev sogn. Den er påbegyndt af Joachim Phister i 1773 og hans efterfølgere har fortsat med at notere oplysninger om livet i sognet.
2.P.C. Nedergaard: ”Løve Herreds Historie.”
3. L. Nørreslett: ”Løve Herreds Historie og Beskrivelse.”
4. Trap: ”Danmark”: Løve Herred.
5. N. Sæderup & J. Mogensen-
6. Landbrugsforlaget: ”Danske Gårde i Tekst og Billeder”.
7. J.C.B. LaCour: Danske Gårde”, div. Samlinger.
8. Axel Holm: ”Holbæk Amt, Træk af amtets historie med efterfølgende biografier”.
9. J. Jespersen: ”Danske Gårde i Tekst og Billeder”.
10. Kirkebøger, skøde-
11. Nationalmuseet: "Danmarks Kirker", Holbæk amt.
12. Paul Nedergaard: "Af Gierslev Sogns Historie", Holb. Amts Årbog 1925.
13. Bent Frandsen: "Det gamle Høng i billeder" (1989), "Høng 1920-
14. Bent Frandsen: "Løve Herreds Tingsted" (1994).
15. Bent Frandsen: "Mindesmærker i Høng Kommune" (1995).
16. Bent Frandsen: "Træk af Høng Kommunes Historie" (2001).
17. Bent Frandsen: ”Fra Sognekommuner til Storkommune” (2007).
18. Bent Frandsen: ”Stednavne i Høng Kommune” (2010).
En del af materialet findes i bibliotekets udlån eller i arkivets publikumslokale. Spørg efter emnerne hos arkivar Christina Lundgren Madsen.
Det er også muligt at købe en del af bøgerne, dels på biblioteket, dels af foreningen.
Se listen over lokalhistoriske bøger til salg gennem foreningen HER!
I gamle dage hørte Høng Kommune administrativt under Løve Herred. Herredsfogeden boede indenfor området og tingstedet lå på Løve Mark. Tinget blev holdt under åben himmel. I dag er der en mindelund med en rekonstruktion af det gamle tingsted syd for Bøstrupvej ca. 1½ km. Fra Løve.
I 1752 flyttedes tingstedet inden døre i et hus ved landevejen Slagelse-
I dette hus boede en mand ved navn Peder Larsen. Han købte en gård i byen, solgte bygningerne fra til Løvegård og købte samtidig huset han boede i. I 1787 fik han krobevilling, og herredstinget holdt altså til i den gamle kro, hvis hovedbygning endnu ligger på Løve gl. Landevej 12A-
Hvis du vil læse mere om det gamle herred, kan du finde det på næste side.