Høng-Haslev-Faxe-Lokalt_vest

Vestsjælland

Finderup Sogn.
Sognenummer 302. Kirkebog fra 1758.

Finderup sogn omgives af sognene Ørslev, Solbjerg, Gierslev, Gørlev, Hallenslev, Sæby og Ruds Vedby.
Sognet indeholder 5 byer, hvoraf Høng er den største. Fra at være en almindelig landsby med 21 gårde er Høng vokset op omkring et trafikknudepunkt.
Denne udvikling tog for alvor fart, da banen Slagelse-Værslev blev ført igennem Høng i 1898. Høng blev en stationsby. I 1901 blev byen et trafikknudepunkt, idet den tillige blev endestation for Høng-Tøllse banen.
Nu er Slagelse-Værslev banen ikke mere, men byens vækst fortsatte og gør det stadig. I 1970 blev byen centrum for den ny storkommune, Høng Kommune, alt imens sognets hovedby, Finderup, ikke fik del i udviklingen.
Finderup sogn er landskabsmæssigt ret fladt imod vest, mens der i den østlige del er ret bakket, idet et par højderygge strækker sig gennem sognet i retningen fra syd-sydøst til nord– nordvest. I forbindelse hermed er de højeste punkter "Sporretofte Bakke" (53 m. o. havet) og "Brinkebakke" (62 m).
I sognet findes byerne Finderup, Herslev, Høng, Kulby og Tjørnelunde.

Eksperter mener udfra disse hullers udformning, at det anvendte tømmer har været genbrugt tømmer fra en trækirke, der kunne stamme fra 900-tallet.
Finderup, der er en "torpe-by", er den formentlig opstået som en udflytterby i vikingetiden ca. 800-1050. Derfor kan man nok gå ud fra, at kirke og landsby har nogenlunde samme alder.
Skib og apsis er bygget af rå og kløvede marksten i romansk stil i 1100-tallet. Resten af kirken er yngre.
Således er der ca. 1400 lavet en tilbygning på kirkens nordre side. Den fungerede en overgang som våbenhus. Omkring 100 år senere byggedes kapellet på kirkens sydside og nogenlunde samtidig blev også tårnet opført i stedet for et mindre tårn fra ca. 1100.
I slutningen af århundredet blev apsis skilt fra koret og har siden været sakristi. På samme tid blev der bygget hvælvinger over skib og kor.
Mellem 1575 og 1625 blev der opført et kapel på nordsiden af kirken i tilknytning til det gamle våbenhus, som det senere blev lagt sammen med. Det vides ikke hvad formålet med dette dobbelte kapel egentlig var. De to tilbygninger til kirken blev allerede i 1700-årene lagt under samme tag.
Der har været et lille våbenhus på vestsiden af dobbeltkapellet, men det blev nedrevet i 1925. Døren mellem dette våbenhus og kapellet findes endnu og bruges som reserveudgang. Samtidig blev våbenhuset indrettet i tårnet.
Sydkapellet har været adskilt fra resten af kirken, men muren mellem dem blev fjernet i 1925.
For at de kirkegængere som sidder i denne del af kirken skulle få bedre udsyn til præsten, flyttede man prædikestolen over til skibets nordvæg og døbefonten blev flyttet til den plads, prædikestolen havde før ved sydvæggen af skibet.
Orgelet, der oprindelig stod i skibets sydvestre hjørne, blev i 1925 flyttet til sin nuværende plads i dobbeltkapellet bag den brede midtersøjle.
I 1925 blev kirkegården udvidet, men den gamle kirkegårdsmur står endnu.
Hvem der oprindelig ejede kirken ved man ikke, men i 1536 blev den i lighed med alle andre kirker overdraget til kongen.
I 1673 fik rentemester Henrich Müller kirken og dermed fik han også ret til kirketiende. I 1689 gik kirken over til ejeren af Kragerup, Mette Maria Juel. Den forblev i Kragerups eje indtil 1/7 1915.