Høng-Haslev-Faxe-Lokalt_vest

Vestsjælland

Gierslev by
Byens navn kendes fra 1171-78 som ”Geslene”, i 1370-80 ”Geslef”. Det stammer fra det gamle mandsnavn ”Gesi”, og endelsen ”lev” betyder arvegods. Navnet betyder altså ”Gesis Arvegods”.
Personer med tilknytning til byen: Jacob Piersen 1349 og Povel Jacobsen Spinke 1407. I 1658 drev herredsfogeden Jacob Christensen et par mindre gårde i byen.

Lodsejere:
I 1566 købte kongen 12 gårde i byen. De 10 af dem lagde han ind under Sæbygårds Len, mens han ved gavebrev af 25/7 1567 skænkede de 2 sidste til Københavns Universitet til underhold for 100 studenter.
Universitetet havde flere af den slags gårde, de såkaldte ”Kommunitets-gårde”.  I Gierslev var det Vigogård og Amrumgård. Det karakteristiske ved Kommunitetets gårde var, at de allerede tidligt havde navne og at det ofte var mytologiske navne (f.eks. Odinsgård i Høng).
I 1686 havde byen 15 gårde foruden præstegården, degneboligen og nogle få huse. De 2 af gårdene hørte stadig under Kommunitetet.
To andre var tillagt kirken for at skaffe indtægter til brød og vin. Resten af gårdene lå under Sæbygårds Len.
I 1773 var der 13 gårde  og en del husmænd. Sæbygård var største lodsejer med 9 gårde, Kragerupgård havde 2 (”Lodbjerggårdene”). Kommunitetet havde de 2 sidste. Alle gårde havde jordfællesskab med både præst og degn.
Dette naboskab var ikke altid en fordel for præst og degn, idet præstens naboer, Peder Christensen og Søren Olsen, hvert år forsøgte at indpløje noget af præstegårdens jord til deres egne lodder.

Udskiftningen:
I 1782 kom fæsteren Lars Larsen til Amrumgård. Han ville, i lighed med fæsteren på Vigogård, gerne have sin jord udskiftet af fællesskabet.
I 1783 blev da byens jorder opmålt. Man startede i løbet af sommeren med præstegårdens jord.
Præsten, Joachim Phister, der var kommet til sognet i 1773, var en flittig ledsager og vejleder for landmåleren. Han angav skel og udstrækning på lodderne.
I november samme år blev så præstegårdens jord afsat på marken. De 2 gårde under Kommunitetet fik deres jord afsat ved byen, mens Kragerupgårds bønder fik deres jord afsat på Råmosemarken ved Lodbjerg.
En af Sæbygårds gårde blev nedlagt og dens jord skulle egentlig have været overladt byens husmænd, men det blev til, at gårdmændene overtog den til græsning.
De sidste 8 gårde fik deres jord i Slagelsemarken og Løvemarken. Degneboligen fik en lod i byens sydlige udkant.
I 1793 blev de sidste 8 gårde udskiftet af fællesskabet. De 4 fik lodder udenfor byen, og bygningerne blev flyttet ud på lodderne (Grønhøjgård, Højvangsgård, Stensmosegård og Gærdebredgård). De resterende 4 forblev i byen (Kornommegård, Blågård, Møllegård og Skaks_holm).
Kommunitetets gårde blev solgt til arvefæste i 1808 og 1812, mens Lodbjerggårdene først blev selveje i 1912 og 1919

Overgang til selveje:
I 1802 startede Haagen Astrup på Sæbygård med at sælge sine gårde til selveje, idet han solgte Grønhøjgård til fæsteren Niels Nielsen. Denne gård, der ligger tæt ved Finderup kirke, er senere blevet delt i flere mindre ejendomme. I 1803 blev Skaksholm solgt, og i 1808 overgik de sidste af Sæbygårds gårde i byen til selveje.

Derfor er denne første bog måske ikke helt pålidelig. Det menes, f.eks., at især kvinderne skal have benyttet lejligheden til at blive ”foryngede”. De senere bøger er mere korrekte.
Præstegården brændte atter i 1835 kl. 10 om formiddagen. Denne gang opstod ilden ved bageovnen, hvor man var ved at tørre rug. Imidlertid var gården denne gang behørigt forsikret, og der var en erstatningssum på 350 rigsbankdaler sølv til at genopføre den for. Det er den genopførte præstegård, der ses på billedet.

Skolen:
I 1742 oprettede man en degneskole i Gierslev. Den blev repareret i 1814, men året efter byggede man en helt ny.
Den sidste skole i Gierslev blev bygget i 1888, og den blev først nedlagt, da Løve Sogneskole blev taget i brug i 1958.

Kirken:
Biskop Absalon og Peder Sunesen skal have lagt bispetienden af Gierslev og det tilhørende kapel i Løve ind under Sorø Kloster.
Imidlertid er der ikke ved udgravninger fundet direkte spor af et kapel i Løve, men bakken, hvorpå bl.a. Løve Mølle nu ligger, bærer dog navnet Kappelbjerg (=Kapel-bjerg). Her lå også i sin tid Løvegård inden den blev flyttet til sin nuværende plads, men det er en anden historie.
Gierslev Kirke er et langhus. Dens midterste del er antagelig opført i 1100-årene af rå og kløvede marksten. Omkring 1300-1350 skal kirkeskibet være blevet forlænget ud mod vest.
Omkring 1400 er der opført et sidekapel mod nord, og måske 100 år senere et lignende kapel mod syd, så kirken blev til en korskirke, og der er kommet tårn på, bygget af munkesten.

Der går et par historier om pastor Phister:
En forordning om, at ingen herremand måtte kræve hoveri af bønder, som boede i mere end 1 mils afstand fra herregården, må have passet Phister særdeles godt.
Det fortælles, at han en dag mødte nogle folk fra byen på vej til Sæbygård. Da han spurgte dem, hvor de agtede sig hen, fik han til svar, at ridefogeden havde tilsagt dem til hoveri på Sæbygård.
”I kan godt gå hjem igen”, sagde Phister. ”Hvis ridefogeden siger noget til Jer, skal I bare sige, at ”Vor Far (præsten) har sagt, vi må gå hjem. Hvis ridefogeden vil os noget, kan han henvende sig i præstegården.”
På den måde fik han afskaffet hoveriet i Gierslev, for selvom ridefogeden gjorde vrøvl, turde han dog alligevel ikke lægge sig ud med præsten.

En dag sad Phister i sit arbejdsværelse. Udenfor hørtes en vældig larm og råben op. Da han kom ud, så han, at byens ungdom var samlet ved gadekæret, hvor de havde fået fat i en gammel kone, der havde ry for at være en heks. De havde bundet et reb om livet på hende og morede sig med at slæbe hende frem og tilbage over kæret. Det var for meget for Phister, som lagde sig imellem, greb fat i den ene ende af rebet og fik konen befriet.
Derefter fik de unge en kraftig røffel af præsten for deres behandling. Herefter gik de lige så stille hjem igen.
Om de virkelig skammede sig over deres opførsel, -om det var af respekt for præstens embede, -eller måske snarere respekt for hans kræfter, skal være usagt.