Høng-Haslev-Faxe-Lokalt_vest

Vestsjælland

Gierslev sogn.
Sognenummer 303. Kirkebog fra 1756.
Omgives af Solbjerg, Havrebjerg, Kirke Stillinge, Drøsselbjerg, Kirke Helsinge, Gørlev og Finderup sogne.
De fleste steder er terrænet jævnt bakket, men mod vest flades det mere og mere ud i den store mosestrækning, som består af Løvemose, Stenmose og Maglemose. Den sidste har lagt navn til Maglemosekulturen i den ældre stenalder. I mosen vidner 2 mindesten om hvor de første fund blev gjort.
Gennem sognet går landevejen Slagelse-Kalundborg og banen Slagelse-Tølløse. I Løve var der station på banen, der også dengang gik til Værslev og Kalundborg. Efter at forbindelsen til Værslev og Kalundborg for længst er nedlagt og busdriften er blevet mere udbredt, er stationen nedlagt og fungerer nu kun som holdeplads. Bygningen er privat ejet.
I Gierslev sogn findes landsbyerne Gierslev, Knudstrup og Løve, samt desuden følgende lokaliteter: Vester Løve med filialkirke, Løve Toelstang, Bøstrup Toelstang, Bredlænge, Engvang, & Keldsømade. I sognet ligger også Løvegård.

Sagnet fortæller, at man var ved at bygge en rigtig kirke på Kappelsbjerg i Løve. Imidlertid blev alt, hvad man byggede om dagen, i nattens mulm og mørke fjernet og anbragt i Gierslev af vrede trolde. –Derfor blev det Gierslev, der fik kirken! Den ligger tæt ved sognets østgrænse.
Kirken er et langhus. Dens midterste del er antagelig opført i 1100-årene som en romansk landsbykirke af rå og kløvede marksten. Omkring 1300-1350 skal kirkeskibet være blevet forlænget ud mod vest.
Omkring 1400 er der opført et sidekapel mod nord, og måske 100 år senere et lignende kapel mod syd, så kirken blev til en korskirke, og der er kommet tårn på, bygget af munkesten. Den fremstår i dag som en anselig landsbykirke i gotisk stil. Du kan læse mere om selve kirken i bogen ”Træk af Høng Kommunes Historie” af lektor Bent Frandsen, Høng (2001).

Kirkens klokker:
Der er adgang til klokketårnet via en udvendig trappe på sydsiden. I tårnet hænger 2 klokker. Den ene er fra 1633 og støbt af Felix Fuchs. Den har et tværmål på 102 cm.
Om halsen på klokken står indskriften: ”Aus  den Feier bin ich geflofn(!) Felix Fuchs hat mich gosen anno 1633”.
Den anden er omstøbt på Frederiksberg Jernstøberi 1888 ved H.J.O. Krog iflg. indskriften om halsen. Det var en langt ældre klokke fra 1300-årene, der blev omstøbt. Denne revnede imidlertid ved ringningen over Frederik den 6, derfor blev den omstøbt. Begge klokker er ophængt i slyngebom.
I århundreder har kirkeklokker været betjent manuelt. Mange ringere har i tidernes løb mistet hørelsen ved det høje lydniveau. Nu er det imidlertid ved helt at være historie. Næsten alle sognekirker er efterhånden overgået til maskinel betjening, så det hele kan styres centralt nedefra eller ringningen sker helt pr. automatik.

Automatikken holder sit indtog
Da vi i foråret 2001 hørte, at Gierslev kirkes klokker skulle overgå fra manuel til maskinel betjening, var Visti H. Hansen og Niels E. Jensen med ringer & graver Karin Jørgensen en tur oppe i tårnet for at forevige den sidste manuelle ringning. Her er nogle situationer fra Besøget: