Høng-Haslev-Faxe-Lokalt_vest

Gå til indhold

Hoved menu

Knudstrup

Steder >
 
 

Vestsjælland

Knudstrup by:
Byens navn nævnes første gang i 1393: ”Knudztorp” og i 1458 Knudstorp. Navnet skal være udledt af mandsnavnet ”Knud” og endelsen ”torp”, der betyder udflytterby eller udflytterbebyggelse, hvilket altså betyder ”Knuds udflytterby”, når man ser på he_heden. Udskiftet 1783.
Ifølge nogle kilder lå der i dette sydvestlige hjørne af det gamle ”kongelev” (len) fra ældgammel tid en gård ved navn ”Giurte” I middelalderen tilhørte den ikke kongen, som det øvrige område gjorde, men adelige storbønder.
Således blev den i 1340´erne pantsat sf Erik Hassenberg i Bildsø til Oluf Pedersen i Ørslev. Senere ejedes den af prioren på Antvorskov, men den blev taget fra ham i 1354 af kong Valdemar Atterdag.
Efterhånden som de mange overdrev og kærjorden blev opdyrket, blev der bygget 6 gårde ved siden af Giurte, og på den måde opstod så udflytterbyen ”Kundztorp”. Giurte skal have ligget omtrent der, hvor Knudstrup gamle skole ligger.

Bymarkerne var opdelt i 3 vange:
1. Krænkerup-vangen mod syd og øst.
2. Lillevangen mod nordøst.
3. Rævshøjsvangen mod vest og nord.

Lodsejere:
I 1686 bestod byen af 9 gårde, der tilsammen stod for over 77 tdr. hartkorn, oplyses det af pastor Phister i hans embedsbog.
Da Phister kom til sognet i 1773, var der 8 gårde, stående for hver godt 9 tdr. hartkorn. Eneste lodsejer i byen var Bøstrupgård.

I 1785 lod Bøstrupgårds ejer, Lauritz Switzer, en gård nedlægge (beboet af Thomas Pedersen).
Dens bygninger blev nedrevet, og jorden blev udskiftet op til Bøstrupgårds hovmark.
Samme år købte Switzer  48 tdr. land Engvangsjord af landmåler Hald på Lille Løvegård. Det er den jord, der ligger vest for Engvangsvej. Han købte tillige af smed Jens Larsen i Løve yderligere 16 tdr. land Engvangsjord.
Det var hans tanke at indlemme disse jordstykker i sin hovmark, men det kunne han ikke få tilladelse til, så derfor fæstede han i stedet jorden til bønderne i Knudstrup.

Udskiftningen:
Som grundlag for udskiftningen, der fandt sted i 1792, brugte man det gamle kort fra fællesskabets tid, hvor hver gård havde sin jord fordelt på flere forskellige steder i bymarken. Dette kort, der er opmålt i 1783, kan ses på Lokalhistorisk Arkiv.

Af byens 7 gårde blev alle flyttet ud undtagen 1 (Højbjerggård), som endnu ligger midt i byen.
Gården ”Lillevang” (Matr.nr. 1) lå oprindelig inde i byen, på højre side af Knudstrupvej, hvor den drejer ind i byen. Den er flyttet ud på sin lod i Lillevangen.
Matr.nr. 2 & 3 (”Smedegård” & Fuglemosegård) blev flyttet ud på Krænkerup-vangen. Matr.nr. 4 lå sydligt i byen, omtrent hvor den gamle skole nu ligger og hvor den ældgamle hovedgård lå. Den blev også flyttet ud på Krænkerupvangen og omkring midten af 1850´erne delt i 2. Hovedparcellen ligger umiddelbart op til Krænkerupvej, mens matr.nr. 4B ligger lidt syd for vejen.

Personer med tilknytning til byen:
I 1395 nævnes herredsfogeden Zilne Nielsøn til Knudtztorpe. Omkring 1400 boede slots-høvedsmanden i Kalundborg, Herman Flemming på lenets gård i Knudstrup (sandsynligvis Giurte). Hans søn, Joakim Flemming til Knudstrup, var rigsråd og lensmand på Kalundborg.
Under grevens fejde havde Jørgen Skovgaard en gård i byen. Han lod i 1534  borgere fra Slagelse og Løve herred stævne fordi de havde røvet hans gård i Knudstrup. Her må der have været tale om en af de almindelige bøndergårde, idet hovedgården jo var krongods.
I 1623 var Mougens Hansen fæstebonde i Knudstrup. I årene 1607-16 og i 1621 købtes eller mageskiftedes 3 bøndergårde i byen. Da rentemester Henrich Müller senere af kongen fik udlagt Sæbygård med underliggende gods, blev han dermed ejer af 7 gårde i Knudstrup.
Desuden var en gård mere i byen, ejet af Jørgen Hansen, Kalundborg. Efter byens udskiftning blev gårdens bindingsværk i 1792 nedtaget, og gården genopført udenfor byen. Det er gården ”Møllehøjgård”.
I 1850 afbrændte et par tvillinggårde i byen, den sidste rest af den gamle hovedgård i Knudstrup.

Luftfoto af Knudstrup, ca. 1955:
Gården bagest i billedet (Knudstrupvej 34) er Højbjerggård, der dengang ejedes af Anton Eggert.
I huset til højre ved (Knudstrupvej 32) boede tømrer Oluf Larsen og hans kone Marie.
I den lille ejendom ved indkørslen til Højbjerggård boede Grethe og Johannes Graugaard Petersen. I 1958 brændte dens bygninger, der tilhørte Anton Eggert.
Forrest i billedet ses Knudstrup Missionshus.
Den lille hvide firkant til venstre for missionshuset var Knudstrup Vandværk, der heller ikke findes mere.

Knudstrup Missionshus:
Huset blev bygget i 1895 på en lånt grund for private midler. Det var så lille, at der kun var plads til 2 små sale.
Der var hverken toilet, entré eller køkken.

Kaffen blev lavet hos en ældre dame på den anden side af vejen, og her lagde man også overtøjet.
Da missionshuset i Løve blev bygget i 1923, begyndte det at knibe med tilslutningen til møderne. Så blev der lavet husflidsskole, som startede ca. 1940. Der blev opsat 20-25 høvlbænke, og i forbindelse med kurserne blev der holdt andagt.
I forbindelse med 50-års jubilæet i 1945 holdtes der 2 fester, men på grund af pladsforholdene var de henlagt til Løve Missionshus. I 1960 blev Knudstrup Missionshus nedrevet og solgt stump for stump. Pengene fra salget blev brugt til at etablere toilet i Løve Missionshus.

Matr.nr. 5A (”Højbjerggård”) ligger stadig på sin gamle plads og har sin jord i Lillevangen, mens matr.nr. 6 (”Spangsholm”), der ser ud til at have ligget umiddelbart vest for skolen, er flyttet ud på sin jord i Rævshøjsvangen. Den sidste gård er her matr.nr. 7 (”Møllehøjgård”), der er omtalt tidligere.
Matr.nr. 8 var den sidste rest af den i 1785 nedlagte gård, hvis jord også lå i Rævshøjsvangen. Den kom senere til at hedde ”Landbolyst” og lå ved Knudstrupvej kort før denne møder Bøstrupvej. ”Landbolyst” brændte i januar 1969 og er aldrig genopbygget.

Knudstrup Mølle:
Knudstrup Mølle lå på Knudstrup-marken (matr.nr. 3L m.fl.). Billedet er taget ca. 1912-14. Mølleren hed Sofus Jensen.
I huset til højre boede væver Jens P. Hansen og hans kone Marie. Til venstre ses Knudstrup Købmandshandel.
I bogen ”Danske Møller” står følgende om Knudstrup Mølle:
”Ejer: Lars Peder Sofus Jensen, født 18. November 1879 i Knudstrup, gift med Sofie Kristine, f. Christensen.
Møllen er bygget i 1906 af den nuværende ejer. Den har et vindfang på 25 alen, og der arbejdes med en 20 HK motor, ”Alliance”. Til møllen hører en gård med 6 tdr. land.”
Møllen brændte i 1950´erne. Efter Sofus Jensen ejedes møllen af hans søn, Svend Jensen. Denne lavede i 1940´erne formbrændsel på møllen. Svend Jensen, der døde i 1970´erne, ernærede sig til sidst som vognmand.

 
 
 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu