Høng-Haslev-Faxe-Lokalt_vest

Vestsjælland

Det gamle Løve Herred:
Skikken med at dele landet ind i herreder er meget gammel. Den menes at stamme fra ca. 600 e.Kr. men man kan ikke sætte sikker alder på herredernes eller de tilhørende tingsteders opståen.
Formentlig er selve opdelingen oprindelig sket ud fra religiøse motiver. Der har været en slags helligdom at samles om, og hvor man mødtes for gudsdyrkelsens skyld.
Man er muligvis også begyndt at holde ting og afgøre retssager på disse samlingssteder, som derved med tiden er gået over til i højere grad at blive militære distrikter, jurisdiktioner og egentlige retskredse samlet omkring selve tingstedet.
Som regel lagde man tingstederne et godt stykke fra den egentlige bebyggelse og på et sted, hvor der var nogenlunde læ for vind –f.eks. ved en høj. Dette var også tilfældet i Løve, men højen er forsvundet allerede i 1909 efter grusgravning på stedet.
På tingpladsen var der i en firkant anbragt nogle store sten, hvorpå der blev lagt planker (”ting­stokke”), som tingmændene ­sad på. Alle andre tog opstilling uden for stenfirkanten. Vidner og andre, der skulle sige noget til tinget, trådte ind i kredsen efterhånden.
Løve herreds ting blev i 1685 flyttet til Sæbygård og i 1752 atter til Løve, hvor det først havde til huse i et hus tilhørende selvejerbonden Peder Larsen. Han erhvervede huset fra Løvegård ved at afstå sin gårds bygninger.
Gårdens jord blev lagt under huset, hvori tinget blev holdt. Peder Larsen fik lov til at holde kro for tinggæsterne. Egentlig krobevilling blev først udstedt i 1787. Det blev starten på Løve Kro, hvis bygninger i ændret form stadig ligger på adressen Løve gl. Landevej 12. Af kroen opstod i 1860 mølleri med opførelsen af byens første vindmølle
(se mere på Løve hjemmeside og Løve Mølles hjemmeside).
I 1839 blev tingstedet flyttet til Høng og fik til huse i det nyopførte tinghus, som stadig ligger ved byens gadekær. Herredsfogederne havde fra 1852 bolig på ”Odinsgård”, der nu er hjemsted for Høng Bibliotek og Lokalhistorisk Arkiv.

Du kan læse mere om Løve herreds tingsted i bogen ”Løve Herreds Tingsted” af lektor Bent Frandsen (1994)
Løve herred omfattede sognene: Sæby, Buerup, Hallenslev, Reerslev, Ruds Vedby, Skellebjerg, Ørslev, Solbjerg, Havrebjerg, Gierslev, Finderup, Gørlev, Bakkendrup, Kirke Helsinge & Drøsselbjerg.
Herredet, der var det sydvestligste i det gamle Holbæk amt, havde som nordgrænse Halleby Å. Imod syd var grænsen Bjørnevad Å og Tudeåen (indtil Havrebjerg). I øst-vestlig retning strakte det sig fra Dianalund til Storebælt. Til Løve herred hørte også Reersø og Musholm.

Herredsfogeder:
Herredsfogederne var de dommere, der stod i spidsen for jurisdiktionen. I Løve herred kendes følgende herredsfogeder fra den ældste tid:

Zilne Nielsøn af Knudstrup (adelsbonde, som førte en spore i sit våben).
Jacob Nielsen Drage fra Øjne Mølle. Han nævnes i 1463.
Disse var folkevalgte. Herefter blev fogederne valgt af lensmanden på Sæbygård.

Niels Knudsen i Halleby kendes i 1641.
Jefs Mouridsen i Gørlev, udnævnt 1685. Død som herredsfoged i 1688. Begr. 8/8.
Jørgen Ronander i Rye.
Andreas Henneberg på Hallenslevgård, udnævnt 1805.
Echardt Beck, udnævnt 1812. Han beboede "Brydemosegård" på Løve Mark. Han skal have bygget den stuelænge, som endnu står. Der lå dog i forvejen en gård på stedet, bygget i 1808. Efter hans tid hed gården en overgang "Eckardtsdal". Beck var farfar til den kendte provst Vilhelm Beck i Ørslev.