Høng-Haslev-Faxe-Lokalt_vest

Gå til indhold

Hoved menu

Ørnebjerg

Steder >
 
 

Vestsjælland

Ørnebjerg:
Ørnebjerg er en del af et højtbeliggende fredet areal mellem Buerup og Løgtved. Selve Ørnebjerg er 73 meter højt, og der er fra toppen enestående udsigt over Tissø og det flade land ud til Storebælt. Også mod nord og øst er der fri udsigt over terrænet.
Høng Kommune rummer mange forskellige landskabstyper - fra de flade morænesletter i den sydlige del til de stærkt kuperede områder øst for Tissø, der er dannet af den fremrykkende iskant. Ørnebjerg er et af de mest imponerende udsigtspunkter i dette område, selvom den med sine 73 meter ikke er så høj som Kløveshøj længere sydpå (100 m).
Det skyldes, at Ørnebjerg ligger så tæt på Lille Åmose, der er dannet som en tunneldal under isen.

Den store højdeforskel over en så kort afstand i terrænet giver stedet en markant karakter, som også vores forfædre har haft blik for. Ørnebjerg rummer nemlig spor af deres virksomhed fra de ældste tider:

Rillesten fra stenalderen
Stenkredse fra bronzealderen
Stævningsskov fra jernalderen og op i historisk tid
Overdrev med spor af tilstødende agre fra før udskiftningen omkring 1790.
Man bør også lægge mærke til floraen (bl.a. orkideer), der er præget af den manglende opdyrkning. Området, der blev fredet i 1931, er i stedet blevet afgræsset af kvæg gennem århundreder, og den nuværende ejer har i mange år sørget for, at kvæget først kom på græs, når orkideerne var ved at afblomstre.

Rillesten
Rillesten kendes fra flere andre steder, hvor de har været sat i forbindelse med stenalderens vejsystemer. De menes at have forbindelse med gamle frugtbarhedskulturer.
Der findes tre rillesten på Ørnebjerg: Den store Rillesten (billedet), som er den mest markante, og to mindre, hvoraf den ene (Helligdomsstenen) er flækket og samlet igen. Årsagen kan være, at den er blevet knust i forbindelse med kristendommens indførelse, hvor kirken ønskede at fjerne grundlaget for de gamle hedenske skikke. Hvis teorien holder, ser det ud til at de gamle beboere i området ved Ørnebjerg har sørget for at samle stenen pænt igen efter ødelæggelsen -så de gamle skikke kunne fortsættes.

Området ved Ørnebjerg rummer mange historiske spor, men det er også naturhistorisk interessant bl.a. på grund af den store bestand af orkideer, der netop var i blomstring, da vi besøgte stedet i slutningen af maj måned.
Kort forinden var køerne sat på græs i området, og de fulgte interesseret med i rundvisningen. Men de havde endnu ikke ryddet bevoksningen, så det var visse steder vanskeligt at komme frem.
Bent Frandsen viste os stedets historiske spor - rillesten, stenkredse, stævningsskov samt overdrev med tilstødende gamle agre.

Stenkredse
Der findes i alt 14 stenkredse på Ørnebjerg, heraf er 5 af de største og mest synlige vist på kortet. Stenkredsene ses bedst i terrænet, når det er grundigt afgræsset af kvæget og i vinterperioden. Stenkredse kendes også fra andre steder i landet, og de menes at være samlingssteder fra bronzealderen for dyrkelsen af solen. Der kan have været et "sol-alter" på toppen af Ørnebjerg, hvorfra der har været fri udsigt over landskabet, selvom dette har været skovbevokset.

Stævningsskov
Mod nord og vest findes gammel stævningsskov, som er en særlig driftsform, der er anvendt siden jernalderen. Træerne skæres tilbage til stubben med nogle års mellemrum, hvorved der fremkommer mange stammer, som har kunnet anvendes til brændsel og risgærder til indhegning af de dyrkede marker mod det græssende kvæg på overdrevet. På Ørnebjerg består stævningsskoven af hassel, som har skullet stævnes med 8-12 års mellemrum.

Overdrev med gamle agre
Medens selve Ørnebjerg ikke har kunnet dyrkes, er der på skråningen mod øst spor af gamle dyrkede agre. De er godt 50 meter lange og har en bredde på 9-14 meter. Grænsen mellem agrene er markeret af stenrækker, der er lagt ud i kanten i forbindelse med jordbehandlingen. Det meget kuperede terræn har bevirket, at en stor del af området ikke har været opdyrket. Det har henligget som overdrev, hvor kvæget har sørget for, at det ikke voksede til med skov. Sådan er det stadig - Ørnebjerg er den dag i dag et overdrevsterræn, der ser ud som i gammel tid.

 
 
 

Orkideer
Orkideerne på Ørnebjerg er ikke som i de varme lande "snylteplanter", der vokser i træernes kroner. De danske orkideer - gøgeurterne - vokser på jorden, således også på Ørnebjerg. De blomstrer i maj/juni med flotte purpurrøde blomster på toppen af en 10-30 cm høj stængel. De enkelte blomster er små, men de er samlet i et aks, så de er meget synlige i blomstringstiden.
Orkideerne visner ned hvert år, men de har gemt næring i en rodknold, hvorfra de skyder igen om foråret. I løbet af sommeren danner de yderligere en rodknold, der er grundlaget for næste års plante.
Formeringen sker ved frø, der er meget små og afhængige af et "samliv" med særlige svampe, som lever i jorden, og som trænger ind i frøet og forsyner det med næring. Der skal altså være helt specielle vækstbetingelser til stede for at formeringen kan ske. Dette er åbenbart tilfældet på Ørnebjerg, hvor der er i tusindvis af gøgeurter.

 
 
 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu