Høng-Haslev-Faxe-Lokalt_vest

Gå til indhold

Hoved menu

Ørslev

Sogne >
 
 

Vestsjælland

Ørslev Sogn:
Sognenummer: 326. Kirkebøger fra 1682. Indtil 1836 er alle kirkelige handlinger for Ørslev og Solbjerg sogn ført i Ørslev.
Sognet grænser mod øst op til Skellebjerg sogn, Nordrupvester og Sønderup sogne (ligger begge i Sorø amt). Grænsen udgøres her af Tude å. Imod vest grænser Ørslev sogn op til Solbjerg, Finderup og Ruds Vedby sogne.
Længst imod nord består sognet af jævnt bakket moræneland. De højeste punkter ligger helt i nord (Bøgebjerg, 52 m) og imod Syd (Jydehøj, 41 m)
I syd domineres sognet af landsbyen Ørslev (1354: Ørslef), der blev udskiftet i 1802. Her findes både kirke og præstegård. Imod nord ligger godset Kragerup, hvor tidligere landsbyen Kragerup har ligget.
I sognet findes også de to tidligere tørvemoser, Råmosen og Tollemosen op til Solbjerg sogn. Disse er nu for det meste afvandet og opdyrket.

I sognet findes byerne Ørslev, Kragerup (1327: Krakætorp), udskiftet i1800, Nyrup og  Kragevig. I sognet ligger godset Kragerup og den nærliggende gård Rugskov. Disse besiddelser har siden 1801 tilhørt slægten Dinesen.
I sognet er født søofficer A.W. Dïnesen til Katholm 1807. I Ørslev Præstegård fødtes i 1829 Vilhelm Beck, der blev præst i sognet 1874 og stifter af Indre Mission. Han døde i 19001 og er begravet i Ørslev. I 1844 blev landbrugsminister Christen  Christensen født i sognet, og i 1854 mejerimanden Carl Trock.


Ørslev Kirke.
Skib og kor blev opført i 1100-tallet af rå og kløvede marksten og enkelte frådsten. Senere er der kommet nogle tilbygninger:
Tårnet er fra tiden 1400-1425 og som sådan den ældste tilbygning. Tårnet er forholdsvis lille, da det var tilpasset til den lille romanske kirke, der var uden andre tilbygninger.
Senere er koret blevet forlænget betydeligt, og halvdelen blev senere taget fra til sakristi, der igen midt i 1700-talet blev til gravkapel.
Våbenhuset kan dateres til ca. 1475.
På skibets nordside er der i tiden 1500-1525 tilføjet et stort kapel. Også det blev i midten af 1700-årene anvendt til gravkapel.
Omkring 1900 blev kapellet adskilt fra skibet og brugt til materialerum, men i 2000 blev det taget i brug som ligkapel, kirkelige handlinger, som bisættelser, begravelser og andagter. I 12906 blev der ved opkørslen til kirken bygget et ligkapel, som imidlertid nu bruges af graveren.
Tårnrummets vægge og hvælving blev i tiden 1425-50 udstyret medkalkmalerier, der viser en række scener fra Jesu lidelseshistorie.
Altertavlen er fra 1877, malet af A. Dorph. Den forestiller Jesus hos Martha og Maria.
Kirken var fra 1536 ejet af kongen. Senere af Kragerups ejer Eggert Ulfeldt, der i 1580 skænkede en lille fornem hus-altertavle med alabast-relief i forgyldt indfatning.
Kirken var ejet af Kragerup helt frem til 1. januar 1951, hvor den gik over til selveje.
På kirkegården findes et mindesmærket over Indre Missions stifter Vilhelm Beck.

 
 
 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu