Hoved menu
Vestsjælland
Solbjerg Sogn og kirke. Sognenummer 318. Kirkebog fra 1836. Indtil da blev alle kirkelige handlinger ført under 326 Ørslev, der har kirkebøger fra 1682.
Skib og kor er opført i 1100-
Senere er der kommet en række tilbygninger i gotisk stil. Mellem 1350 og 1450 er kirken blevet forsynet med hvælvinger. Våbenhuset på kirkens nordside menes at være fra ca. 1400. Det på sydsiden værende våbenhus samt tårnet er fra 1400-
Omkring 1856 blev det nordre våbenhus taget i brug som materialerum og
Samtidig blændede man døren ind til skibet herfra. Her var der ligkapel fra 1958, men det bruges ikke mere.
-
Den sydlige indgang blev engang spærret af en lindorm, der ville dræbe alle, som ville ind i kirken. Derfor måtte man lav én ny indgang imod nord for at få afgang til kirken.
Så fodrede man en tyr med mælk og hvedebrød til at dræbe lindormen. Der opstod en drabelig kamp og lindormen blev dræbt. Men tyren døde også af ”Edder og Forgift”.
Lindormen er i den danske folketro betegnelsen for en stor slange, der æder mennesker. Sagn om lindorm, der hindrer folk i at komme til kirke, fortælles om mere end 60 kirker over hele landet.. Det er bemærkelsesværdigt at de alle er råmanske kirker, så sagnet må sikkert stamme fra 1100-
I kirken findes rester af kalkmalerier fra 1200-
Mens kirken var i privat eje, blev den stærkt forsømt. Ved en synsforretning over den i 1734 hed det, at den manglede døre til både tårntrappe og våbenhus, hvilket bevirkede, at ”en del Svin havde faaet deres Natteleje og saaledes tilredt Vaabenhuset, at det er blevet en veritabel Svinesti. Stærk Urenlighed er det første, der møder dem, som vil gaa i Kirken”.
Det samme problem gjorde sig også gældende i kirkens nabo, skolen, som også havde problemer med byens husdyr.