Velkommen til:Høng-Haslev-Faxe Lokalsider

Snekkelstrup 1, Spjellerup sogn

Snekkelstrup,

-en forsvunden landsby

 

Snekkelstrup, -eller Schechelstrup, Snikelstrup, som den benævnes i gamle arkivalier, lå i Spjellerup sogn, et stykke øst for godset Vemmetofte, hvortil Spjellerup og Smerup sognes gårde hørte. Byens navn skal iflg. Brasch: ”Vemmetoftes Historie” bd. 1 side 9 være kommet af ”Snedker”, senere Snedkerstrup, hvilket navn findes på de ældste opmålingskort

I sin velmagtsdage udgjordes landsbyen Snekkelstrup af 8 bøndergårde. Dens nøjagtige placering kan fastslås til umiddelbart øst for Vemmetofte Dyrehave. Byens gamle gadekær findes endnu midt på den gamle hovmark, og der skal kunne påvises lavninger i terrænet som stammer fra vejene i og omkring landsbyen.

Snekkelstrup nåede aldrig som andre landsbyer i Danmark at blive udskiftet endsige udflyttet, eftersom den blev nedlagt i 1717 af prins Carl, som da ejede Vemmetofte. Dengang omfattede Spjellerup sogn også det nuværende Vemmetofte sogn, som først blev skilt ud i 1735, hvilket også ses af, at Spjellerup kirkebog i den ældste periode indeholder mange indførsler om folk, boende i landsbyen Vemmetofte, der formentlig har ligget lige omkring selve godset. Nøjagtigt hvor vides ikke. Men også denne landsby måtte nedlægges for at udvide godsets tilliggende. Nedlæggelsen af de to landsbyer skete netop som et led i de udvidelsesplaner, prins Carl havde for godset og dets skove.

I Kirkeskov: ”Østsjælland, et gammelt folk møder en ny tid” hedder det:

”Mens det i dag ikke med bestemthed vides, hvor Vemmetofte by har ligget, vides det med sikkerhed, at Snekkelstrup by har ligget midt i den nuværende Dyrehavemark unde Vemmetofte Hovedgård. Thi der findes endnu byens store gadekær, som hævdes at være brolagt i bunden, ligesom en lavning i terrænet skulle angive bygadens placering.

I tørre somre kan gårdene og i særdeleshed deres brønde lokaliseres som striber og punkter med særlig kraftig plantevækst, hidrørende fra fortykkelser i kulturlagene på de pågældende steder.”

Gadekæret fra den nedlagte landsby Snekkelstrup. (foto Per Steen Larsen)

 

Hvem boede i den nedlagte landsby?

Til at fastslå fortidens beboere i de nedlagte landsbyer er Vemmetofte skifte- og fæsteprotokoller sammen med Spjellerup og Vemmetofte sognes kirkebøger en uvurderlig kilde.

 

Vemmetofte skifteprotokol 1704-19 nævner følgende gårdmænd i Snekkelstrup:

Rasmus Clausen, hvis kone Svenborg Hansdatter døde i 1708. Der var skifte efter hende 28/11 1708. Som vurderingsmænd ved dette skifte træffer vi Niels Michelsen og Jens Clausen, begge boende i Snekkelstrup.

I 1713 døde Jens Michelsens hustru Marie Sørensdatter. Hvorvidt ægteparret har været gårdfolk er lidt usikkert, idet ingen kilder nævner Jens Michelsens profession.

Derimod finder vi igen omtalte Niels Michelsen som vurderingsmand. Han boede dog nu i Spjellerup, hvor han fæstede  gården ”Skyttemark” i 1712. Hans med-vurderingsmand hed Michel Rasmussen, boende i Snekkelstrup. Han antages at have været gårdmand.

I Skifteprotokollerne træffer vi også gårdmand Mads Nielsen og hans hustru Johanne Andersdatter i 1713, hvor der blev afholdt skifte efter ham. I dette skifte betegnes gården med 11 fag stuelænge med stor brøstfældighed, en brøstfældig gadelænge, en ladelænge så brøstfældig, at reparation ikke var mulig samt en længe imod vest, der ikke var meget bedre end de foregående længer. Endvidere var brøndanlægget helt øde!

Også Michel Rasmussens gård omtales i skifterne. Hans enke Lisabeth Hansdatter blev i 1717 nødt til at afstå gården. På den tid var jo også nedlæggelsen af Snekkelstrup sat i gang, så der har nok været tale om, at fæsteren af gården fik fæste på en gård et andet sted som kompensation.

Gårdmanden Peder Mortensen blev iflg. skifteprotokollen sat fra gården 17/7 1715. Fratagelsen skete på grund af ”idelige restancer”. Fæstet gik tilbage til David Rasmussen, der tilsyneladende tidligere havde haft det..

I forbindelse med denne sag træffer vi vurderingsmanden Morten Christensen, som formentlig også var gårdmand.

Det vides, at før omtalte fæster Niels Michelsen fik sin kompensation for byens nedlæggelse allerede i 1712, hvor han fæstede gården ”Skyttemark” i Spjellerup by. Niels Michelsen døde i 1718. Hans søn Hans Nielsen fik fæste på Teglgården i Vivede og fik en stor efterslægt, der rækker helt frem til vore dage.

 

Jordebøgerne nævner også folk i Snekkelstrup.

Jordebøgerne i forbindelse med at Vemmetofte er blevet handlet nævner følgende beboere i byen –alle gårdmænd- i hhv 1694 og 1698:

1694:                                    1698:

Morten Olsen, hartkorn 8430            Morten Olsen, samme hartkorn.

Rasmus Clausen, hartkorn 8310               Rasmus Clausen, samme hartkorn.

Jens Clausen, hartkorn 8120            Jens Clausen, samme hartkorn.

Christen Rasmussen, hartkorn 8412                  Lars Olsen, samme hartkorn.

Morten Christensen, hartkorn 8600           Morten Christensen, samme hartkorn.

Michel Pedersen, hartkorn 8122                Michel Pedersen, samme hartkorn.

Ole Bendtsen, hartkorn 4432           Ole Bendtsen, samme hartkorn.

Mads Nielsen, hartkorn 8232            Mads Nielsen, samme hartkorn.

Byen har altså iflg .jordebøgerne slet ikke haft nogen husmænd.

 

Tryggevælde Amts Hovedmatrikel af 1690 nævner disse gårdmænd:

Oluf Pedersen, tilforn Michel Wolderman, hartkorn 4432.

Michel Pedersen, tilforn Peder Boesen, hartkorn 8122.

Christen Larsen, tilforn Jens Hansen, hartkorn 8412. Efternavnet måske Rasmussen!

Morten Olsen, tilforn Poul Nielsen, hartkorn 8430.

Christen Persen, tilforn Niels Laursen, hartkorn 8310.

Mads Nielsen, tilforn Henrich Hansen, hartkorn 8232.

Morten Lauritzen, hartkorn 8600. Måske i virkeligheden Morten Christensen.

Jens Clausen, tilforn Claus Jensen, hartkorn 8120.

Til: nj@arkivhong.dk

©  Niels E. Jensen, september 2009