Om der tidligere har ligget en stuelænge på samme sted, eller om den har afløst den gamle gadelænge, vides ikke. Imidlertid  fortæller familie-traditionerne, at gadelængen oprindelig var stuehus, hvilket da også er sandsynligt, når man bemærker vinduerne i længens sydende. De er i al fald ikke udhusvinduer. I øvrigt var denne længe helt klart den ældste og kan nok dateres til et tidspunkt før 1850. Nu er længen imidlertid revet ned, så gården fremstår som trelænget.

Jens Frederik Jensens første kone døde som nævnt i barselseng, efterladende ham alene med 2 mindreårige døtre, Inger og Karen. Det var i overensstemmelse med gammel skik på landet og vel også af ren og skær praktiske grunde, at han giftede sig igen.

Det var naturligvis et hårdt slag for farfar at miste kone og barn -og så endda 2 gange. Det fortælles i familien, at da Karen Sophie døde i 1901, sagde han med et suk: "Ak ja, så er vi atter alene!"

Efter Jens Frederik Jensens død i 1919 overtog hans svigersøn Johannes Frederik Hansen gården. Han var i 1918 blevet gift med Jens Frederiks datter Inger. De to drev gården i mange år. I 1950´erne afstod de gården og flyttede til et hus på Lindevej i Faxe.

Da de ingen børn havde, overlod de Bøgekær til Jens Petersen, en søn af Ingers søster Karen. Han var født på gården Tornemarksvej 5. Denne gård var blevet udskilt fra Bøgekær da Karen blev gift med Christian Petersen. Jorden til denne gård blev senere købt tilbage til Bøgekær.

Jens og hans kone Ellen, der forinden havde haft en ejendom på Kongsted Nymark, drev også Bøgekær i nogle år.

Efter dem ejedes den af Per Nøhr, der senere solgte den og købte en gård i Vålse på Nordfalster.

Den næste ejer var Jens Nielsen, gift med Ulla, som nu bor i Orup.

Nuværende ejere er Kaj Munk, gift med Anette. Kaj Munk har forpagtning af jorden til Skovvang i Tystrup. Han har købt jorden fra en gård, der blev udskilt fra Ellebæksgården og hvortil tidligere var tillagt jorden fra Vildhøj. Endelig har han også købt jorden fra Christian Petersens gård tilbage til Bøgekær.

 

 

Matr.nr. 6, "Ellebæksgård":

Hørte til Totterupholm (Rosendal), senere Strandegård.

Gården er flyttet ud af byen, ca. 1½ km. mod syd.

Hvor den oprindelig har ligget før udskiftningen i 1793 vides ikke. Der gættes på en nogenlunde samlet beliggenhed af Strandegårds gårde i lighed med Rosendals nord for vejen til Tystrup.

Umiddelbart nord for Vildhøj ved vejkrydset midt i byen er der et tomt areal, hvor det siges, at man har fundet mange sten i jorden som kunne stamme fra en hustomt.

Ellebæksgård skulle være den sidste i rækken af gårde, som blev indlemmet under Strandegård. Det er derfor utvivlsomt den samme gård, som Peter E. Jensen i sin bog om Gaunø gods angiver at være lagt ind under Strandegård af generalmajor Juul, da han i årene 1700-1717 ejede både Totterupholm og Strandegård.

Fæstere:

Under Totterupholm kendes disse fæstere:

På hartkornet 5 tdr. 1 skp. 1 alb. nævnes i tiden 1682-90 Jens Diur, der blev efterfulgt af

Povl Rasmussen.

I landmilitsens lægdsrulle 1724 nævnes Povl Frederichsen med hartkornet 5 tdr. 1 fdkr. 1 alb.

Poul Sørensen Broch, en bror til Peder Sørensen Broch i Faxe.

Jørgen Poulsen fæstede i 1808, formentlig efter sin far.

Peder Madsen fæste 1808 på gård nr. 3 efter Jørgen Poulsen. Han blev afløst af

Anders Hansen, der fik fæste 1832.

 

 

Matr.nr. 7:

Gården tilhørte oprindelig Tryggevælde Rytterdistrikt. Muligvis er det den, der iflg. udkiftningskortet er udflyttet ca. 1 km øst for byen på nordsiden af vejen til Tystrup, hvor denne svinger svagt før omfartsvejen.

Hvor i byen den har ligget er også meget usikkert. Overfor Hyldekærkård er der en plads, hvor der udmærket kan have ligget en gård engang. Endvidere ligger der ved siden af den gamle Brugsforening et bindingsværkshus, hvis størrelse passer nogenlunde til at kunne være stuehus til en udflyttet gård.

Det formodes, at denne gård er blevet tillagt Rosendal i lighed med Hyldekærgård. Solgt med rytterdistriktet i 1747.

Følgende fæstere under Rosendal kan så henføres til denne gård, hvis oprindelige hartkorn var 4 tdr. 4 skpr. 3 fdkr. 1 alb. og halvdelen af en nedlagt ryttergård:

 

Mogens Ibsen blev 31/3 1756 efterfulgt af sin søn Andreas Mogensen.

Den næste fæster var Johan Mathiasen, der 20/3 1785 blev afløst af

Hans Nielsen. Denne nævnes i 1789 med hartkornet 6 tdr. 4 skpr. 3 fdkr. 2 alb., der fremkom ved en ligedeling af alle Rosendals gårde i byen.

20/9 1794 efterflugtes Hans Nielsen af sønnen Niels Hansen.

 

I tiden under rytterdistriktet var fæsterne:

Lars Voldermann.

Mads Lauridtzen. Disse er nævnt under Tryggevælde len 1662.

I 1686 var gården beboet af Laurits Hansen, noteret for det oprindelige hartkorn, som er anført ovenfor.

I Tryggevælde amts krigsjordebog 1719 er den anført som beboet af Ole Larsen.

 

 

Forrige Side

Jyderup gårde 3

Til: nj@arkivhong.dk