Matr.nr. 3, "Hyldekærgård":

Gården tilhørte Tryggevælde  Rytterdistrikt, oberst Numsens regiment.

Den nævnes i diverse jordebøger 1682-1719.

Hartkorn: 4 tdr. 7 skpr. 1 fdkr. 1½ alb. Og 36 tdr. land iflg. LaCour. Efter at gården senere var overgået til Rosendal, fik alle gårde under dette gods deres hartkorn udjævnet til  6 tdr. 4 skpr. 3 fdkr. 2/3 alb. Allerede i 1719 mens gården tilhørte rytterdistriktet skete der en omlægning af det oprindelige hartkorn 4 tdr. 3 skpr. 3 fdkr. Idet der hertil blev lagt 2 tdr. 1 alb., så det fulde hartkorn blev 6 tdr. 3 skpr. 3 fdkr. 1 alb., som den også stod for i 1789. Gården havde fæstenummer 1 under ryttergodset.

Fæstere:

Peder Holst.

I 1685 nævnes Jacob Jacobsen som efterfølger til Peder Holst. 31/7 1708 var han involveret i sag under Tryggevælde herred. Måske havde Jacobs far, Jacob Gregersen jyde også fæste på denne gård, men det vides ikke med sikkerhed.

I Jacob Jacobsens tid omtales i 1719 i krigsjordebogen "et rytterhus paa Jacob Jacobsens fortoug, som siges af ham selv at være opbiugt".

Det drejer sig om et hus, hvori rytteren og hans familie boede og blev underholdt af rytterbonden, der så til gengæld ikke selv skulle stille til tjeneste.

Jacob Jacobsen døde i 1721. Hans ene datter blev iflg. Skiftet 1721 gift med hans brorsøn Jacob Gregersen i Værløse. I skiftet nævnes også en søn ved navn Jacob. Det kan tænkes, at han har overtaget faderens fæste. Imidlertid kendes der ikke flere fæstere under rytterdistriktet. Dette blev solgt i 1747.

Fæsterækken under Rosendal er også mangelfuld.

Ca. 1756 blev gården fæstet af  Jens Nielsen. Hans kone, Susanna(?) Christophersdatter døde i 1768 og begravedes 3. juledag. Der var skifte efter hende under Rosendal 12/1 1769. Hun var 40 år gammel.

Jens Nielsen efterfulgtes 10/4 1784 af Rasmus Pedersen.

Det er ikke helt klart hvem der blev den næste fæster, men måske var det Peder Sørensen, hvis fæste er dateret 7/6 1787. Han var først gårdmand i Tystrup (ca. 1774-78) og dernæst til et sted mellem 1783 og 85 husmand i Krageborghuset, hvor han havde en datter Ane Marie i 1783. Herefter fæstede han så Hyldekærgård.

Han døde 24/9 1793 ved en ulykke uden for gården, hvor han blev væltet af et par løbske heste.

Efter ham kom Peiter Jørgensen, en søn af bødker Jørgen Peitersen i Faxe.

Senere fulgte svigersønnen Hans Adolph Isaachsen, der var en bror til den religiøst vakte smed Jørgen Isaachsen i Tystrup. Han var født i Bråby og opvokset i Tårnemark. Han blev efterfulgt af Anders Nielsen fra Bjælkerup 18/9 1833, der blev gift med enken Mette Cathrine Peitersdatter. Han blev efter hendes død gift med Anne Sørensdatter.

Næste fæster var svigersønnen Søren Christensen, hvis fæstebrev er dateret 27/12 1861. Han blev gift med datteren Sidse Marie Andersen af Anders Nielsens 2. ægteskab. Søren var født i Karise som søn af gmd. Christen Rasmussen og Sidse Sørensdatter.

Hans datter Sidse Marie Christensen blev gift med Jens Andersen, der var en sønnesøn af sognefoged Anders Jensen, Stubberup. Hans far var gmd. Niels Andersen og hustru Karen Christensen i Stubberup. Jens Andresen blev i 1888 gift med Søren Christensens datter, Sidse Marie Christensen, født på Hyldekærgård i 1864.

Deres søn Niels Aage Andersen overtog gården. Hans kone Ellen var fra Lolland.

Deres datter Grethe blev gift med Villy Jensen, der var født i Kongsted. Efter hans død blev gården 1/9 1971 overtaget af enken Grethe Jensen, (f. Andersen). Hun solgte 1/1 1991 gården til Kaj Munk på Bøgekær, som lagde jorden ind under denne. 1/7 1992 solgte han bygningerne til beslagsmed Jan Nordstrøm (Aps.). 1/1 1998 blev Hyldekærgård overtaget af de nuværende ejere Annette Holm Nielsen og Niels Kristoffersen.

 

 

Matr.nr. 4, "Vildhøj":

Oprindelig hørte gården til  Totterupholm (Rosendal) med hartkornet 4 tdr. 1 skp. 2 fdkr.2 alb.

I matriklen 1690 står fæsteren Søfren Bunde, efterfulgt af

Niels Villadtzen. I margin står: Tidl. Totterupholm, nu Strandegård.

Hvem efterfølgeren til Niels Villadtzen var vides ikke.

Landmilitsens lægdsrulle 1724 nævner Hans Thygesen på ovennævnte hartkorn. Hans Thygesen var her dog allerede i 1717, hvor han tilligemed andre af egnens bønder nævnes i en sag om Kongsted Lyngmark. Heri siges han at høre under Totterupholm. Det kan dog forklares ved, at Totterupholm og Strandegård  på den tid ejedes af en og samme mand, generalmajor Juul. Ligeledes er det nok også grunden til, at gården skifter gods.

Da Lindersvolds og Strandegårds fæsteprotokoller er mangelfulde og først starter i 1771, kender vi ingen sikre fæstere før Jens Jørgensen, der i 1784 blev fradømt fæstet af sin gård på grund af forsiddelse. Han havde en gæld til sin husbond på 174 Rdl. 5 Mk. 101/2 Sk., 2 tdr. rug, 9 tdr. 4 Skp. 2 ¼ Fj. Byg og 7 tdr. 3 skpr. Havre. Han forlod gården og blev husmand i byen. Han ernærede sig som daglejer.

Iflg. Severin Kjær ("Fra Stavnsbåndets dage"):

I 1789 i høsten gik godsejeren hr. Astrup til Rosendal (Rosenlund) ude i marken og førte tilsyn med  hovfolkene. Ladefogeden befalede efter herremandens ordre husmanden Jens Jørgensen fra Jyderup at binde nogle neg om, men det ville manden ikke.

Da slog Astrup ham flere gange med sin stok. Jens bandede og truede, at han med riven ville slå herremanden. Herefter for både ladefogeden og Astrup pludselig ind på ham og kastede ham til jorden, hvor han blev så ilde tilredt, at han måtte bæres hjem.

Han blev afløst af Niels Pedersen Lund, en husmand fra Hyllede.

I 1792 efterfulgtes han af Niels Jensen, hvis eftermand og søn

Peder Nielsen fæstede i 1824.

Han blev efterfulgt af Peder Madsen, hvis fæste ikke er fundet. Han kendes kun som forgænger til

Ole Christophersen, der fik sit fæstebrev i 1842. I dette fæste nævnes gårdens nuværende matrikelnummer.

Ole Christophersen og hans kone havde en plejesøn, Niels Pedersen, som overtog gården, da hans plejemor blev enke. Han købte samtidig gården til arvefæste af Baroniet Gaunø, som gården da hørte under.

Hans datter Marie overtog senere gården. I hendes tid og mange år efter fremstod gården som et smukt firlænget anlæg, der bar præg af alder. Den var byens ældste gård i nutiden. De store udlænger er desværre nedrevet.

Da LaCour beskrev gården, omtales hartkornet 5 tdr. 7 skpr. 1 fdkr. 1 ¾ alb.

Sogneprotokollen angiver 5 tdr. 6 skpr. 1 fdkr. 1 alb. Og hørende til Strandegård. Tilliggendet var 50 tdr. land.

 

 

Matr.nr. 5, "Bøgekær":

Denne gård, hvis fæste eller eje i tiden fra 1790´erne til 1975 har været i samme slægt, hørte til Lindersvold-Strandegård.

Den var i ældre tid let kendelig på sit store hartkorn på 7 tdr. 4 skpr. 3 fdkr. 2 alb. Den var den største gård i byen.

Fæstere:

I årene 1622-60 nævnes i forskellige jordebøger Hemming Andersen under Lindersvold gods. Da denne gård øjensynlig var den eneste under dette gods på den tid, må han anses for at være den ældst kendte fæster.

I skødet på Lindersvold hovedgård 1672 nævnes fæsteren Peder Olufsen.

I markbogen 1682 nævnes Rasmus Mogensen efterfulgt af Niels Hansen på en helgård under Lindersvold og med det ovenfor nævnte store hartkorn.

I en sag om Kongsted Lyngmark 1717 nævnes Mads Pedersen.

Omkring 1719 hed fæsteren Jørgen Nielsen, der var en søn af gmd. Niels Hansen, Eskildstrup. Jørgen nævnes i landmilitsens lægdsrulle 1724 og i skøde på Lindersvold Hovedgård 1728. I sidstnævnte kilde nævnes han tillige med Lars Pedersen. Om der er tale om en efterfølger eller en medfæster vides ikke, men Jørgen Nielsen døde i 1744 på Bøgekær, så måske er Lars Pedersen hans efterfølger.

Der følger nu en periode, hvor det ikke rigtig kan fastslås hvem fæsterne var før Christen Pedersen, der nævnes i folketællingen 1787. Det vides ikke, hvornår han fæstede, men da han var født i 1728, har det nok været tidligst ca. 1755 og senest omkring 1777, hvor han iflg. Roholte kirkebog var gårdmand i Jyderup. Han havde en søster, Ellen Pedersdatter, som var gift med husmand Jens Larsen, Jyderup. Deres søn

Lars Jensen overtog fæstet af Bøgekær og havde det indtil 1804.

Niels Christensen fæstede gården i Jyderup 1804 efter Lars Jensen, hvis enke han ægtede. Omkring 1820 nævnes han med hustruen Maren Andersdatter, der skal være kommet fra Hyllede. Selv var han født i Hovby som søn af gmd. Christen Hansen. Sønnen Lars Nielsen fæstede 2/10 1833 gården matr.nr. 5 i Jyderup under Strandegård efter sin far. Han købte gården til arvefæste i 1877.

 

Jyderup gårde 2

I den ”fine stue” på Bøgekær, formentlig mellem 1914 og 1919. Jens Frederik med avisen, sønnen Lars og døtrene Inger og Karen. På væggen ses aneportrætterne.

I havestuen på Bøgekær omkring 1919. Jens Frederik med sin lange pibe sammen med børn og 2 svigersønner. I baggrunden er døren til den fine stue.

Ved sit første giftermål med Lars Nielsens datter Ellen Kirstine flyttede Jens Frederik Jensen ind på gården i Jyderup. Han var en søn af gmd. Jens Nielsen, Kallehavegård i Hovby.

Lars Nielsens enke lod i 1893 bygge en ny stuelænge til gården (den nuværende). Hendes initialer LNE (Lars Nielsens Enke) står på husets østgavl. Om Lars Nielsens enke, fortælles følgende:

Da hun lod den ny stuelænge bygge, krævede hun sine initialer L.N.E. opsat på østgavlen tillige med årstallet. Dette skete til trods for, at hendes svigersøn havde overtaget gården. Hun skal således have været en meget bestemt dame. Det var også hende, der insisterede på, at Jens Frederik Jensens søn, Lars Nielsen Jensen, fik mellemnavnet Nielsen, da hendes afdøde mand skulle opkaldes, og da hun desuden øjnede en mulighed for, at han engang ville overtage gården og måske droppe efternavnet Jensen. Dette skete imidlertid ikke, som det fremgår af det følgende. Begge Jens Fr. Jensens koner døde i barselseng med et dødfødt drengebarn.

Forrige Side    Næste Side

Til: nj@arkivhong.dk