Teestrup Skole 3

Da det ikke kunne lade sig gøre at tage nogen af de eksisterende rum i lejligheden ind til badeværelse, faldt valget på førstelærerens ene lille stue, der stødte op til vores entré. Den blev delt nogenlunde i forholdet 1:3, så førstelærerens rum blev dobbelt så stort som vores.

Til gengæld var vores badeværelse ikke så vanskeligt at varme op, og man følte sig heller ikke så ensom derude, som i naboens “balsal”.

Det vakte dengang lidt opsigt, at skolelærerne skulle have “maskin-lokum”, som man sagde. En af de implicerede håndværkere menes at have udtalt, at lærerne nu var blevet så fine, at de kun kunne “lave på porcelæn”. Hvis han har sagt det, har det nu nok været ment i spøg.

Denne undermenu kan føre dig tilbage til de vigtigste hovedsider i systemet.

”Lokalhistorisk Marked” er en slags forum for lokalhistoriske og genealogiske emner. Her kan man efterlyse fotos, data på fotos og meget andet, eller man kan hjælpe andre med problemer i forbindelse med forskning, hvis man har en løsning.

Hidtil har dette ”marked” kørt i forbindelse med Vestsjælland med udgangspunkt i gl. Høng Kommune, men det er nu udvidet til også de midt– og østsjællandske områder.

Læs mere om Lokalhistorisk Marked på Høng-Haslev-Faxe, eller send en e-mail til: nj@arkivhong.dk

Teestrup gamle skole

Jeg har fået fortalt, at da min mor i 1936 flyttede ind, var min morfar meget urolig for det med soveværelse på 1. sal og kun én trappe at komme ned af. Han insisterede på, at de fik monteret et klatretov, så det var muligt at undslippe gennem vinduet, hvis det skulle blive nødvendigt. Der blev altså fastgjort et solidt tov til den store kommode, vi havde under vinduet. Heldigvis fik vi aldrig brug for at afprøve om kommoden kunne holde, eller evt. ville smutte med ud ad vinduet. Engang var det ellers tæt på, -troede vi. En nat i 1950´erne vågnede vi ved megen støj og buldren. Gennem vinduet så vi ildskær og flammer. Mine forældre troede først, det var flammer nedefra, men da gardinet kom til side, viste det sig at være tømrerværkstedet overfor, der brændte. Det var det år, hvor usædvanlig mange huse og gårde på egnen brændte af mere eller mindre uopklarede årsager. Der oprettedes privat brandvagt, der patruljerede hver nat. Vi turde i lang tid ikke sove oppe, så vi flyttede alt sengetøj ned og redte op i hverdagsstuen.

Omkring midten af 1950´erne fik vi indlagt bad og toilet. Før den tid var toilettet i den vestlige ende af udhuset i den ene ende af vores vaskehus. Det der bag det vindue, der er nærmest vandposten. Her var også vores eneste mulighed for at komme i bad.

Det foregik på den måde, at vi varmede vand i den store gruekedel, der stod bagest i rummet. Badekarret var et stort zinkbadekar på ben. Det var besværligt at få varmet vand og fylde karret, så det var jo kun en gang om ugen eller så, at der blev taget karbad. Den daglige soignering foregik som etagevask ved køkkenvasken.

Udenfor billedets højre kant var dørene til skolens 2 toiletter. Jeg kan huske, at der i min skoletid omkring 1950 var tremmedøre. Det ene toilet var til pigerne, det andet til drengene.

Rundt om hjørnet i husets østgavl var der en dør ind til et pissoir. Der var endnu en dør i gavlen. Her var førstelærerens rum.

Udfor østgavlen var den til skole og boliger hørende mødding, hvor alt have- og køkkenaffald blev henlagt. Der duftede ikke altid af roser deromme, og tit var der både mus og rotter.

Førstelærerens have strakte sig fra gadekæret, helt op til boligen, bag om udhuset og ca. 25 m. mod øst fra udhuset. Jorden øst for selve skolebygningen hørte også til. Vores skel gik i en linje fra bygningens sydøstlige hjørne ca. 15 m. mod øst til hækken og fulgte denne. På billedet kan man se denne linje som en mørk streg. Urtehaven, der ses foran denne streg, var vores.

Den lave del af haven foran hækken tilhørte førstelæreren. Senere mener jeg, der blev lavet en lidt anden linjeføring, idet vi havde en længere hæk ud til vejen i min barndom. Senere fik mine forældre hele hjørnet, da de købte skolebygningen. Men herom senere.

Det var ikke altid, førstelærerens store areal blev lige godt holdt. Især den østlige del under frugttræerne fik lov at ligge hen som græsplæne med en enorm mængde mælkebøtter, som næsten aldrig blev slået, før de havde sendt deres frø ind til os.

Den skolebygning, hvor jeg i 1947 startede min skolegang, var som nævnt bygget i 1901. Den ses bag træet til højre i dette billede.

Den er ca. 150 kvadratmeter i flademål og det var dengang fordelt på 2 klasselokaler og tilhørende forgang på ca. 3 m. bredde. Fra hver af gangene førte en stor fløjdør ud til den brolagte skolegård på nordsiden af btgningen.

Indvendig var der en dør mellem gangene.

Den østre gang var drengenes og den vestre pigernes. Langs alle væggene i både gange og skolestuer var der træpaneler i ca. 1 m. højde. I begge gange var der knagerække ved dørene ind til klasselokalerne og under knagerne var der bænke med små rum til skiftesko. Det brugte man dengang.

Skolestuerne var nøjagtig lige store og begge forsynet med en enorm cylindrisk kakkelovn, hvori der om vinteren skulle fyres op tidligt om morgenen, så der var varmt til børnene kom kl. 8. Det var lærernes job at fyre op i hver sit lokale.

I min fars lokale, som var det længst mod øst, var der et par store skabe med skolens samling af udstoppede dyr og fysikmateriel. Der var en del landkort. Det var fortrinsvis min far, der underviste i de fag.

Fortsættes

Af udhusplads var der den stråtækte længe, der ses på luftfotoet. Den har dog ikke været stråtækt i min barndom. Jeg har kun kendt den med det eternittag, den stadig har. Dette tag må være lagt efter 1936.

I den vestlige ende var vaskehuse. Vi havde den sydlige halvdel ud mod gården, førstelæreren den nordlige. Porten ved siden af førte ind til førstelærerens garage. Jeg mener at have hørt, at vi havde den garage oprindelig, mens der var kvist på huset.

Senere fik vi den garage min far her står ved. Den blev lavet nogenlunde under kvisten, der ved samme lejlighed må være blevet fjernet. Mellem portene ses døren ind til førstelærerens brændehus. Døren til højre i billedet var til vores brændehus.

I dette rum var også opgang til loftet, der ikke blev brugt til ret meget andet end oplagsplads, og der var ikke særlig propert deroppe. Det var også der, man kunne se, at længen var gammel, idet gulvet flere steder var så tyndslidt, at man skulle se sig godt for, hvis man ikke ville havne i de nedre gemakker!