Teestrup Skole 2

Den eneste indgangsdør til lejligheden vendte ud mod indkørslen, der ses på dette billede fra 1959.  Døren anes svagt til venstre i billedet.

Indenfor døren var der en entré på 2-3 meter i bredden, og husets halve bredde i længden.

Til venstre var der en dør til køkkenet, som havde vindue ud til indkørslen ved siden af yderdøren. For enden af gangen var der en dør ind til den stue, vi altid kaldte “kontoret”.

Denne stue var så vidt jeg ved den gamle konfirmandstue. I denne stue var der 2 vestvendte vinduer, hvor man kunne kigge lige ud i førstelærerens have.

Denne undermenu kan føre dig tilbage til de vigtigste hovedsider i systemet.

”Lokalhistorisk Marked” er en slags forum for lokalhistoriske og genealogiske emner. Her kan man efterlyse fotos, data på fotos og meget andet, eller man kan hjælpe andre med problemer i forbindelse med forskning, hvis man har en løsning.

Hidtil har dette ”marked” kørt i forbindelse med Vestsjælland med udgangspunkt i gl. Høng Kommune, men det er nu udvidet til også de midt– og østsjællandske områder.

Læs mere om Lokalhistorisk Marked på Høng-Haslev-Faxe, eller send en e-mail til: nj@arkivhong.dk

Teestrup gamle skole

Da bygningen fra 1901 blev taget i brug, ombyggedes de tidligere skolestuer til beboelse for en andenlærer. Det var den lejlighed, min far flyttede ind i, da han i 1924 blev ansat som andenlærer ved skolen.

Fra kontoret var en dør til den stue, vi kaldte “dagligstuen”. Den svarede godt nok ikke rigtigt til sit navn, for den var vores fineste stue med de allerfineste møbler.

Vi brugte den sådan set kun når vi havde gæster og til jul og nytår. Dagligstuen havde også 2 vestvendte vinduer.

Den sidste stue var hverdagsstuen, hvor lejlighedens eneste sydvindue var placeret. Det var, som det fremgår af luftfotoet, et højt, 3-rammers vindue.

Foran hele husets sydgavl havde vi en lille forhave, der også ses på billedet. Den var 3-4 meter bred. Den domineredes af et stort pæretræ. Ellers havde vi kun blomster i den. Senere fik jeg lov at bruge den som legeplads.

Tilbage til selve lejligheden: Fra hverdagsstuen var der en dør ud til køkkenet. Dette var i starten meget primitivt. Køkkenbordet var af træ med støbt jernvask.

Vand blev som nævnt hentet i gården. Der var oprindelig brændekomfur, hvilket jeg ikke kan huske. Det har jeg fået fortalt. Senere kom der elkomfur og endog køleskab med frostboks. Det var en model med separat motor og kompressor, der blev installeret under en lem i køkkengulvet lige ved døren til hverdagsstuen.

Køkkenbordets efterhånden meget uhygiejniske træplade blev senere belagt med en slags terrassobelægning, der også blev lagt på gulvet. -Og så fik vi rustfri stålvask og indlagt vand!

Det er nok nogle af de mest markante forbedringer, jeg kan huske fra den tid, vi boede der, -lige bortset fra dengang vi fik toilet og bad. Mere om det senere.

I skolegården 1952 med den gamle, trofaste Ford. I baggrunden indkørslen mellem bygningerne.

Billedet er taget i 1959 med undertegnede højt til vejrs i færd med malearbejdet.

Mine forældre havde netop da købt den gamle skolebygning for at ombygge den til beboelse.

I entréen var der trappe til 1. sal. Her var der soveværelse på ca. 16 kvadratmeter i den sydlige ende af loftet ud mod gaden. For at komme derhen skulle man over det frie loftsrum, hvilket var en kold fornøjelse om vinteren. der var ikke loft, men fri udsigt til taget.

Kun soveværelset var opvarmet af en lille kakkelovn. Senere blev den frie del af loftsrummet inddraget og ombygget til værelse til mig. Langs begge skråvægge i dette rum var der skilt fra til pulterrum. Disse blev meget flittigt benyttet, kan jeg huske.

Fortsættes