Lars Nielsen Jensen

  Generelle notater:

BIOGRAFI:
Lars Nielsen Jensen var eneste søn af gdr. Jens Frederik Jensen, Jyderup. Han blev efter gammel skik opkaldt efter Jens Frederik Jensens første svigerfar, Lars Nielsen, der havde haft gården tidligere.
Det har uden tvivl været familiens mening, at Lars skulle have været landmand og have overtaget fødegården. Set fra enkens side ville der så blive mulighed for en ny Lars Nielsen på gården, idet han jo altid kunne droppe efternavnet Jensen.
Det skulle efterhånden vise sig, at landmandslivet ikke passede til Lars. I stedet kom han på Gjedved Seminarium, hvorfra han blev dimitteret i 1922. Han havde et par vikariater inden han i juni 1924 blev ansat som andenlærer ved Teestrup skole 5 km. vest for Haslev. Det blev her, han fik sit virke indtil han i 1966 faldt for aldersgrænsen.
Skolen, han kom til, var en rigtig landsbyskole, dog ikke stråtækt. Den ældste bygning, med gavle i nord og syd, var fra 1869 med tegltag. Den havde førhen rummet skolestuer og en lærerbolig. Jeg har fået fortalt, at lærerboligen var i den nordre ende af huset, og at der i den søndre ende var et par skolestuer og en konfirmandstue.
I 1901 blev der vinkelret på den gamle længe bygget en ny og større skolebygning med 2 store skolestuer, der havde hver sin forgang med en dør imellem. Hertil kom et stort loftsrum, der brugtes som tørreloft og til diverse opbevaring. Deroppe havde vi en rigtig gammeldags rulle (træk og skub) stående. På samme tid blev der så indrettet bolig for en andenlærer i den gamle skolestue. Det blev her, Lars skulle bo, og det blev her, jeg trådte mine barnesko.
Den indre skolegård, der var belagt med marksten, var imod nord afgrænset af en udhuslænge, hvor hver familie havde deres rum til vaskehus, garage og brændselsrum. I længens østre ende var skolens toiletter, 1 til dregene og 1 til pigerne, samt et pissoir i gavlen.
For enden af bygningen var møddingsfaciliteterne anbragt. Langs østsiden af gårdspladsen lå førstelærerens frugthave, hvor ukrudt og græs trivedes og sendte frø rundt i nabolaget inden græsset blev slået. Sådan var det i al fald, mens vi boede der.
Lejligheden var ikke så lidt gammeldags, men ikke uden en vis hygge. Soveværelset var på 1. sal i sydgavlen. For at komme derop skulle man fra trappeopgangen passere hen over den endnu uudnyttede del af loftet. Det var en kold fornøjelse om vinteren. Kun i selve soveværelset var der opstillet en lille kakkelovn. Senere blev der indrettet værelse til mig i den uudnyttede del af loftsrummet. Under skråvæggene på begge sider af soveværelserne var der pulterrum.
De sanitære forhold lod meget tilbage at ønske. Toilettet var i vaskehuset, hvis indgang var længst mod vest i udhuset, lige bag vandposten (se også siden "Steder" om Teestrup skole). Det var naturligvis gammeldags ligesom skolens øvrige toiletter. Badefaciliteterne var et gammelt zink-badekar, vi selv havde opstillet i vaskehuset. Vandet skulle først opvarmes i den store gruekedel, så det med varmt bad var ikke en hverdags-begivenhed, men forbeholdt weekenderne. Til daglig var det som regel stående etagevask ved køkkenvasken.
Køkkenet var oprindelig indrettet med et brændekomfur, som jeg dog ikke kan huske, men kun har fået fortalt om. Efterhånden kom der el-komfur, og endnu senere fik vi køleskab med frostboks, hvad der dengang ikke var almindeligt. De fleste brugte det lokale frysehus, hvad vi dog også gjorde i en del år.
Køkkenbord og vask var et specielt kapitel. Begge dele var af en beskaffenhed, der i vore dage ville få sundhedsmyndighederne til at blegne. Alt vand måtte oprindelig hentes ved posten i gården, -men det var ellers rent nok. Fornyelsen af køkkenbordet i vores tid bestod i, at vi fik en slags terrasso-belægning lagt på bordpladen, -den samme belægning blev lagt på køkkengulvet. Vasken blev udskiftet med en rustfri stålvask, og der blev så indlagt vand, der kom fra en pumpe i førstelærerens kælder. Hans lejlighed var den eneste, der havde kælder i hele komplekset.
Først i løbet af 1950´erne fik vi indrettet badeværelser. Dette kunne kun ske ved, at førstelæreren måtte afgive en lille stue, der til gårdsiden stødte op til vores entre. Det vakte hans udelte mishag, men på den anden side ville han nu også gerne have del i de moderne goder.
Rummet blev delt med en trediedel til os og resten til førstelæreren. -Der skulle da være forskel! -Nå, det tog mine forældre nu meget let. For det første var vores badeværelse lettere at opvarme, og for det andet følte man sig ikke helt så "ensom" derinde.
Lars boede en del år i huset før han og Esther blev gift. Hvorfor der gik så lang tid, er noget uvist, men en af grundene var, at mormor lå kræftsyg i flere år og krævede megen pasning. Derfor følte mor sig forpligtet til at blive boende hjemme så længe mormor levede. Hun døde i 1935, hvorefter de blev gift det følgende år.
At Lars og Esther ikke straks stiftede familie, skyldtes bl.a. de dårlige boligforhold og den stramme økonomi. Det var ikke meget en andenlærer på landet fik i løn dengang.
Jeg har fået fortalt, at mor engang drøftede økonomi med den daværende førstelærers kone. Mor har velsagtens beklaget sig over, hvor svært det var at få pengene til at slå til, hvortil den anden svarede: "Man gifter sig heller ikke med en andenlærer!" Imidlertid var det snart ved at være sidste udkald, hvis familien skulle fortsættes. Mor var jo trods alt 39, da jeg blev født.
Lars var som lærer en rar og elskelig type. Han var en overgang kendt for, at han i frikvartererne legede med børnene i skolegården. Begrebet gårdvagt var jo ikke almindeligt dengang. Førstelæreren kunne holde øje med den indre gårdsplads (pigernes, ) fra sit køkkenvindue mens han drak kaffe. Her var fodbold bandlyst af hensyn til de mange vinduer. Den ydre legeplads (drengenes) kunne overses fra vores stuevindue. Her måtte spilles fodbold på langs af pladsen, væk fra vinduerne.
Far underviste i almindelige skolefag og drengegymnastik. Trods manglende læreruddannelse underviste mor i håndgerning og pigegymnastik. Den slags tog man ikke så højtideligt dengang, og det gav jo en ekstra skilling. Med hensyn til håndarbejde havde mor en vis faglig flair. Dette gjorde, at hun også i en del år varetog aftenskoleundervisningen i håndgerning og kjolesyning.
Efter sin skolegang havde mor stået i lære i H. Dinesens manufakturhandel i Faxe og senere i Banken for Faxe og Omegn. For en husmor dengang var det en ret alsidig baggrund, hvortil kom ret gode sprogkundskaber.
Dette sidste kom hende til gode, da vores skole kort før befrielsen blev beslaglagt til internering af tyske flygtninge. Det drejede sig fortrinsvis om kvinder, børn og gamle mænd, der var uegnede til fronten. Mor blev bedt om at være leder af lejren fra dansk side. Hun boede på stedet, havde telefon og var i besiddelse af de nødvendige sprogkundskaber.
Efterhånden blev flygtningene overflyttet til skolerne i Haslev. Det medførte, at mor som en af de første privatpersoner fik lov at køre i bil til og fra lejren der. Bilen (en Ford Junior de Luxe model 1936) havde ellers været klodset op i garagen under hele besættelsen. Efter endnu nogen tid blev flygtningene overført til andre, større lejre og efterhånden med hjælp fra Røde Kors hjulpet tilbage til Tyskland, hvor en del blev lykkeligt genforenede med de familiemedlemmer, de havde måttet efterlade ved flugten. Andre kom tilbage til intet.
Mor kom til at arbejde en hel del med Dansk Røde Kors, i hvis lokalbestyrelse hun sad i en årrække. Hun har i tidens løb været medarrangør af en mængde samariter-øvelser på lokalt plan.
En af mors mange hobbies var havedyrkning. Vi havde en mindre have udenfor skolebygningens vinduer. Mor og far var ikke tilfredse med det lille stykke, og derfor købte de en hjørnegrund på ca. 1600 kvadratmeter ovre på den anden side af vejen. Her blev igennem årene skabt en stor, dejlig have med eget vandværk og udhus, hvor vi i en del år holdt kaniner. Udhuset ombyggedes senere til en slags udestue. Hjørnegrunden blev i 1970´erne solgt og der blev 2 parcelhuse på den.
Teestrup og Skuderløse skoler blev nedlagt i 1956, og der blev bygget en ny centralskole midtvejs ved Svalebæk Mejeri. Meningerne om projektet var stærkt delte, men bygget blev skolen nu alligevel.
De gamle lærere var alt andet end begejstrede ved udsigten til at skulle skifte. Vores nabo, førstelæreren, skulle alligevel gå af, så for ham kunne det være det samme. Han var dog en tid vikar i sit gamle embede indtil en ny lærer blev ansat.
Far var bestemt ikke glad for det nye. Han fandt sig aldrig rigtigt til rette på den nye skole, men han måtte jo nødvendigvis fortsætte en halv snes år mere.
Den gamle skolebygning stod nu tom. Mine forældre købte den i 1959 for at bygge den om til beboelse. Prisen for bygningen og en dertil passende grund var 11.000 kr. Det var overkommeligt, også dengang.
Vi gik så i gang med ombygningen. Som noget af det første blev udendørs træværk malet. Facaden fik nye og lavere vinduer. Alt udvendigt og indvendigt murerarbejde blev foretaget af 2 lokale murere, mens vi selv udførte træskillerum og sænkning af lofter. Mor var jo ikke for ingenting datter af en tømrer!
Ombygningen blev aldrig helt færdig, men alligevel flyttede vi i 1961 ind i den ny bolig, hvor mine forældre boede i 17 år. Med tiden blev deres helbred dårligere. Mor fik slidgigt i hoften og måtte til sidst bevæge sig med 2 stokke. Far havde i 1970´erne flere mindre hjerneblødninger, hvoraf den sidste berøvede ham talens brug.
Efterhånden blev det jo noget svært at opretholde det store hus og 2 haver. Da de samtidig godt ville flytte lidt nærmere til os som deres nærmeste familie, begyndte de at lede efter hus i det vestsjællandske. Valget faldt på et hus på Slagelsevej i Høng, hvor de flyttede ind i 1978.
Far fik ikke så lang tid at glæde sig over deres ny hus. Da mor i 1980 blev indlagt på Holbæk Sygehus til en hofteoperation, måtte han midlertidigt tage ophold på De Gamles Hjem på Odinsvej i Høng og senere på Amtsplejehjemmet. Det midlertidige ophold blev permanent. Han døde 21/7 1983 efter 1½ års sygeleje.
Mor blev i huset indtil 1990, hvor hun kom på plejehjemmet i Høng. Hun fik godt et par år på Odinsvej. Hun nåede også at få sin 90-års dag med inden helbredet forværredes så meget, at hun måtte holde sengen de sidste ca. 2 måneder inden hun døde d. 22/10 1992.

  Begivenheder i hans liv:

• Bopæl, 1924, Teestrup Skole. Teestrup Nedenvej 36.

• Beskæftigelse: Lærer, Teestrup.

Lars blev gift med Esther Marie Petrea Jensen, datter af Niels Jensen og Inger Marie Pedersen, den 21 Jun. 1936 i Faxe.¹ (Esther Marie Petrea Jensen blev født den 17 Aug. 1902 i Faxe, døbt i 1902 i Faxe, døde den 22 Okt. 1992 i Høng, Finderup Sogn, Holbæk Amt ³ og blev begravet i Faxe.)

  Begivenheder i deres ægteskab:

• Bopæl, 1936, Teestrup Skole. Teestrup Nedenvej 36.

• Bopæl, 1978, Høng, Slagelsevej 55.