Høng-Haslev-Faxe-Lokalt_Temaer

Hovedgården i Løve

Herredsbyen Løve nævnes i kong Valdemars jordebog 1231 som et kongelev, det vil sige gammelt krongods henlagt til kongens underhold.
Der lå en hovedgård i Løve i gamle dage. Meget tyder på, at den har været kongens gård i herredet. Den var i middelalderen bopæl for den kongelige ombudsmand i Løve herred. Han var en slags administrativ embedsmand. Gården omtales i 1483 under navnet Løvegård.
I middelalderen lå krongodset i Løve Herred under Kalundborg Slots Len, men på Chr. III´s tid blev det lagt ind under Sæbygårds Len, da dette blev selvstændigt. Sæbygård var oprindelig Esbern Snares ejendom, men kom senere ind under kronen.
Da lensarkivet på Sæbygård kun er meget ufuldstændigt bevaret, kendes kun meget lidt til de 2 gårdes beboere i denne periode. De var jo heller ikke herremænd, men fæstere, hvilket i princippet ikke adskilte dem særligt fra byens øvrige fæstebønder.

I 1623 bestemte Chr. IV sig til at give bønderne i Sæbygårds Len fri for hoveri imod en årlig afgift. Der var dog 3 fæstebønder, som ikke mente sig i stand til at betale denne afgift. Blandt disse var Jens Pedersen i Løve.
Han havde formentlig fæste på hovedgården, der menes at have ligget i byens nordvestlige udkant på bakken mellem Vester Løvevej 3 og Løve Mejeri, umiddelbart nord for mejeriets have. Her er der fundet rester af munkestensmur og fundamenter, som menes at kunne stamme fra hovedgården. Der kommer ved pløjning af arealet stadig munkesten op til overfladen.
Hovedgården forsvandt ikke helt fra byen, men blev i 1600-tallet delt i 2 omtrent lige store gårde, kaldet "Løvegårde". Hver for sig var de næsten dobbelt så store som de andre bøndergårde i byen.
Efter de kostbare svenskekrige blev en masse krongods udlagt til kongens panthavere. Som sådan kom bl.a. Sæbygårds Len til at tilhøre rentemester Henrich Müller, som derved fik adkomst til Løve bys gods.
Han kunne ikke klare besiddelserne, og det endte med, at Brostrup Albertin på Gundetved (Selchausdal) købte den del, hvorunder Løve by hørte.
Han solgte i 1710 Gundetved mm. til Henrich Wigand Michelbecher, og „bondebyen Løve“ med dens 278 tønder hartkorn bøndergods fordelt på 28 gårde fulgte med i handelen tillige med 18 gadehuse og en sø med karper og karudser.  Denne sø formodes at have været beliggende ret tæt nordvest for Løve by i lavningen syd for den nuværende Søgårdsvej.
I 1700-tallet blev den ene af de to Løvegårde yderligere delt, således, at den gamle hovedgård nu bestod af 3 gårde, beliggende i Løve by.
Af disse 3 gårde genoprettede ejeren af Gundetved, Henrik Wigand, i 1722 Løvegård. På den tid var de 2 af dem nedbrændt. I 1732 føjedes endnu en fjerde gård til Løvegård, som blev ophøjet til hovedgård. Byens øvrige gårde blev underlagt den genopstandne hovedgård. Se også Løvegård i menuen.
Det lille hus midt i billedets venstre side lå der, hvor stien i dag fører om il Krovænget. Huset gik i en periode under navnet "Lokomotivet" fordi det kun havde skorstenen i den ene ende. Det var måske en rest af en gård, der kan have ligget på stedet, da stien var en landsbygade.

Kilder:
Danske Slotte og Herregårde, v./ Mogens Lebech.
Thorvald Vangslev:  "Omkring Vestsjællands Tingsted". 1970 i Historisk Samfunds Årbog.
Bent Frandsen: "Træk af Høng Kommunes Historie".