Høng-Haslev-Faxe-Lokalt_Temaer

Løve gamle skoler.

Den ældste skole i Løve opførtes ca. 1732 af søstrene Fincke på Løvegård. I 1742 blev den afløst af en ny bygning opført på samme sted. Bygningen har gennemgået nogle omforandringer i tidens løb, bl.a. i 1824. Det er muligvis det hus, som endnu ligger på Løve gl. Landevej 18. Der var skole her indtil 1887, hvor en ny skole blev bygget (Bødstrupvej 8) i 1912. I 1958 blev den nuværende skole taget i brug (Bøstrupvej 7).
Den ældste skole ses her fra syd ca. 1995. Den må nok høre til blandt byens ældste huse. Den anslås til at kunne være fra første halvdel af 1800-årene.
Der har jo gennem årene fundet flere ombygninger sted og det har naturligvis sat sit præg på den.
Efter at være lukket som skole blev den solgt til privat brug. Der har boet flere familier i den. I de ene ende har der været barbersalon.

Skoleholder Svella i Løve
Christopher Bluhme Svella var født i 1760 i Mern, hvor faderen, Salomon Thollesen Svella, da var skoleholder. Søskendeflokken var stor, hvilket blev mærkbart, da Salomon fik stillingen som skoleholder ved korskolen i Kalund_borg. Det blev nødvendigt for ham at holde en assistent, og denne skulle jo lønnes!
Efter at have haft flere forskellige assistenter fik han sønnen, Tholle Salomonsen Svella, til hjælp. Denne var ellers uddannet skomagersvend, men alligevel ikke helt ukendt med skole_ger_ning, eftersom han i 7 år havde assi_steret faderen i Mern. Kort tid efter blev han imidlertid skoleholder i Tersløse og derefter sognedegn i Havrebjerg.
Faderen måtte nu atter klare sig med en fremmed assistent indtil sønnen Christopher havde nået den alder, hvor han kunne overtage. Han var da 19 år og i lære som snedker. I 1782 forlod han korskolen og blev skoleholder i Lø_ve.
Svella har ifølge sognets kaldsbog i 1802 selv angivet indtægterne af sit embede således:

Der tilkom ham årligt 50 rigsdaler, der betaltes ham med halvdelen hver mikkelsdag og påskedag. Denne ydelse modtog han fra proprietær Tolderlund på Løvegård, som så igen hævede de 25 rigsdaler hos byens selvejere og fæstere.
Desuden skulle skoleholderen fra byens selvejere have: 32 lispund hø, 32 lispund halm og 5 1/2 læs tørv. Fra fæsterne fik han: 108 lispund hø, 108 lispund halm og 18 læs tørv, nemlig ét læs pr. fæster.
Endvidere tilkom der ham fra Løvegårds ejer for en nedlagt gård i byen 6 lispund hø, 6 lispund halm og et læs tørv.
Hertil kom 4 lispund hø, 4 lispund halm og 1/2 læs tørv fra Knudstrup by for den jord, som selvejerne havde solgt til Bødstrupgård. Det er en del af den jord, der ligger langs vestsiden af Engvangsvej.
Udover de først nævnte 50 rigsdaler udgjorde værdien af naturalierne i alt 66 rigsdaler 14 skilling.

Det var ikke nogen nem jord, Svella her fik at dyrke.
Den var for det meste brolagt med større og mindre sten fra fundamenterne og gårdspladsen til den afbrændte gård. Midt på lodden var der et møddingsted og en gammel brønd. Endvidere var der rester af forfaldne stengærder. Efter Svellas eget udsagn duede jorden slet ikke til såning og var kun yderst mådelig til græsning.
Han fik dog, ved gode venners hjælp, i ledige stunder ryddet en del af de mindre sten af vejen og bortkørt.
Da han efterhånden skulle til at tage fat på de større sten, gjorde Tolderlund indsigelse, idet han påberåbte sig ejendomsretten til stenene, skønt udflytningen af Løvegård jo ellers havde fundet sted 15 år tidigere.
Stenene blev altså liggende, hvor de lå, og Svella beklagede sig ideligt over loddens ringhed og uegnethed.
Svellas forsøg på at finde endnu en tredje tønde land til skolen resulterede i, at han af den daværende ejer af Løvegård, Chr. Fr. Plum, og landinspektør Bidstrup, Solbjerggård, blev henvist til at søge den hos byens selvejere. Disse på deres side afslog at afgive jord  eftersom de allerede tidligere havde afgivet jord til skolen.
Det var ikke alene jordlodden, der kunne give Svella anledning til at klage. I 1806 havde både han og degnen Alsing i Gierslev klaget over deres skolers elendige forfatning.
Skolebygningen i Løve var så forfalden, at den blev betegnet som en skam for dens ejer, Løvegård.
Den daværende ejer af Løvegård, kaptajnløjtnant Hoppe, lovede i en skrivelse til amtmanden at gøre noget ved sagen. Han begrundede den manglende vedligeholdelse med, at det ikke var til at få fat i håndværkerne, som var travlt optaget af arbejde i købstæderne.
Ved et syn over skolen i 1809 var det imidlertid stadig lige galt. Ved synet året efter blev det anført, at skolen var så forfalden, at den burde nedrives og opføres fra ny. Man nøjedes dog med nogle strengt nødvendige reparationer for at bygningen kunne modstå den tilstundende vinter. Året efter blev der opsat et bislag og et vindfang.
Ingen af de øvrige mangler blev der gjort noget ved i Svellas tid. Bygnin_gen stod i det store og hele næsten, som den blev opført i 1742 med blyindfattede ruder, lergulve, borde og bænke på pæle, og i den grad forfalden og forsømt, at den regnedes for ikke blot byens, men hele sognets usleste hytte.
I 1790 søgte Svella det ledige degnekald i Gierslev efter Wegner.
Han anførte, at han I 7 år havde været sko_leholder i Løve, og at han i en tid havde opvartet Wegner i dennes sygdomsperiode.
Han fik ikke embedet, men fortsatte i Løve til sin afsked i 1817.
Året efter søgte han at få pension, hvilket blev afslået, da man ikke havde de fornødne finanser og desuden mente, han nok endnu var i stand til at forsørge sig selv. I 1784 blev han på Bødstrupgård trolovet med Maren Madsdatter Brabrandt.  I 1820 blev han gift for 2. gang. Denne kone døde to år efter, og han giftede sig endnu en gang.