Høng-Haslev-Faxe-Lokalt_Temaer

Senere, i 1200-årene, faldt kirken fuldstændig sammen og blev aldrig, som det ellers dengang var skik og brug, erstattet med en stenkirke I stedet brugte man kirken i Gierslev.
Årsagen til, at Løve aldrig fik sin stenkirke kan meget vel være den, at der trods det store antal gårde egentlig ikke boede ret mange mennesker i byen.
Omkring opførelsen af en stenkirke fortælles et sagn om vrede trolde, der om natten bortførte til Gierslev alt, hvad der var blevet bygget om dagen i Løve, så man således var nødt til at lade kirken opføre i Gierslev.
Den egentlige grund til, at stenkirken kom til at ligge i Gierslev, kendes ikke.
Der kan have været stridigheder om kirkens placering, en enkelt mands initiativ eller offervilje kan have været anledningen til, at den netop kom til at ligge i Gierslev.
På Kappelbjerg lå bygningerne til den genopstandne Løvegård. Det ved vi bl.a. fra Gierslev sogns Liber Daticus (embedsdagbog, ikke at forveksle med kirkebog!).
Heri omtales i 1790´erne, at skoleholder Svella i Løve som skolelod fik overladt den jord, hvor Løvegård forhen havde stået, men for en snes år siden var afbrændt.
På denne jord befandt sig adskillige store og mindre sten fra fundamenter, stengærder, og fra en gammel brønd.
I forbindelse med udstykning af byggegrunde på Kappelsbjerg blev der i sommeren 2003 foretaget en arkæologisk udgravning af arealet. Der blev blandt andet blotlagt fragmenter af brolægning, stolpehuller og brandpletter, der måske kunne hidrøre fra Løvegårds brand i 1774.
Når man ser området i dag er det måske lidt uforståeligt, at en hovedgård lå så tæt på byen. Det kunne tænkes, at gårdens udlænger har ligget næsten op til Knudstrupvej på arealet over for Løve Mølle. Selve hovedbygningen har muligvis ligget nogle meter sydligere på selve bakkekammen. Dette underbygges af, at der på stedet er oppløjet store sten og munkesten. En nærliggende tanke er det, at man har taget byggematerialer fra den gamle hovedgård, da man skulle bygge den nye Løvegård.

Fra gamle matrikelkort ved man, at den nærmeste bebyggelse var den gamle skole (Nu Løve gl. Landevej 18). Den egentlige bebyggelse var langs Bøstrupvej og langs vejen til Gierslev (Gyden) og mod nord, nærmest som en ring omkring en forholdsvis åben plads midt i byen.
Så Løvegård lå altså i en afstand af 75 -100 m. fra selve landsbyen. Ydermere har den nok lignet en stor bondegård og været bygget på samme måde som en sådan med lerklinede, stråtækte udlænger. Blot har dens stuehus utvivlsomt være udført i finere materialer, f.eks. bindingsværk med murede tavl. Det er her, man meget vel kunne have genanvendt munkestenene fra et ældre, hedengangent byggeri i nærheden.
I 1860 byggede kromanden i Løve en vindmølle af hollandsk type på Kappelbjerg. På grund af sin høje beliggenhed kunne Løve Mølle ses fra Storebælt, og gjorde nytte som sømærke.
Heller ikke da den gamle skole blev bygget var der andre bygninger i nærheden. Først i 1839 fik skolen byens nyopførte fattighus som nabo. Det lå et sted på det senere matr.nr. 72, altså formentlig langs den sydlige side af Bøstrupvej.
Heller ikke da møllen blev bygget var der huse langs Knudstrupvej. Kun den gamle skole lå der. De første huse, som blev bygget, var missionshuset og møllerens bolig, begge fra 1923 (se farvebilledet ovenfor). Det forreste røde hus er først bygget senere.

KILDER:
THORVALD VANGSLEV:  "OMKRING VESTSJÆLLANDS TINGSTED". 1970 I HISTORISK SAMFUNDS ÅRBOG.
BENT FRANDSEN: "TRÆK AF HØNG KOMMUNES HISTORIE".

Sådan så der ud på Kappelbjerg efter at møllen var bygget. Billedet er taget i 1907 omtrent ved Knudstrupvejs højrekurve ud for, hvor nr. 10 og 12 er i dag.
Det er et af de mange billeder, fotograf Jens Hansen i Høng har taget i Høng og omegn. Som det ses, var der ingen anden bebyggelse langs Knudstrupvej end møllen.
Til venstre ses Løve Mejeri, der blev bygget i 1888 og nedrevet i 2006. Til venstre for selve møllen anes de to hvide skorstene på huset Bøstrupvej 4, som er det eneste der er tilbage af den gård, der senere kom til at hedde ”Lottershøj” (Knudstrupvej 14). Til højre for møllen ses noget af kroens store udlænger, hvor der i dag er tømrerværksted.

Dette billede viser de fleste af de tilkomne huse. Til venstre bag stengærdet ligger Knudstrupvej 8, det gamle missionshus (se billedet til højre).
Det blev bygget i 1923 på matr.nr. 4y,en grund skænket af Lotter Lawaetz, der dengang ejede Lottershøj.
Overfor det blå skilt er indkørslen til møllen. Her ligger nr. 6, møllerens gamle bolig, der også er fra 1923. Den har matr.nr. 4f.
Det røde hus med kvisten er Knudstrupvej 4 (matr.nr. 4æ), der i 1930 af Søren Borello på Lottershøj til svigersønnen, sadelmager Thorkild Sørensen.
Skjult af træer ligger endnu et hus, Knudstrupvej 2. Helt i baggrunden anes den gamle skole, der i 1742 blev bygget af Løvegårds daværende ejere. Den har adresse på Løve gl. Landevej.
På modsatte side af vejen, foran det røde hus, ses den ny vej, ”Kappelbjerg”, hvor der netop var blevet udstykket 5 grunde.
Det røde hus blev bygget af Søren Borellos enke. Efter det ses et gult træhus, som netop var opført. Bag dette ligger ejendommen Løve Gl. Landevej nr. 20.