Høng-Haslev-Faxe-Lokalt_sagn

Kloge Mænd:

Christian Nagel:
I Løve herred boede også Christian Nagel omkring midten af 1800-tallet. Der vides ikke noget videre om hans oprindelse og på hvilken tid han skal have boet i Løve. Det må imidlertid have været ca. 1858.
Han var året forinden blevet indklaget for Løve Herreds Extra-ret. Her var han blevet dømt dette år den 24/11 til forbedringsarbejde i 1 år og til at udrede en erstatning på 49 rigsdaler..
Sagen var efterhånden havnet i Lands-, Over– og Hof– og Stadsretten. Manden var tiltalt for kvaksalveri og for overtrædelse af forordningen af 11/4 1840, omhandlende "bedrageri ved sigen og manen".
Efter hans egen tilståelse havde han for betaling taget ikke så få mennesker "i kur" for diverse sygdomme.
Nogle af de behandlede personer havde gavn af kuren, -i al fald efter hvad de selv havde vidnet. Andre havde sagt, at de hverken havde haft gavn eller taget skade af behandlingen. Der blev i sagen omtalt en enkelt person, hvis tilstand var blevet forværret. Man kunne dog ikke på dette grundlag hævde, at de medikamenter, tiltalte havde benyttet sig af havde bestået af ligefrem skadelige eller livsfarlige ingredienser.
Der var vidner, som han havde givet sig ud for at kunne "Vise igen", og at han også havde gjort det imod betaling.
Christian Nagel benægtede disse anklager, og myndighederne lod sigtelsen falde på grund af manglende bevis.
Imidlertid fandt retten det godtgjort, at Nagel ofte under sine kure havde læst "noget" op for sine patienter, hvis indhold de ikke forstod. Hvad han efter eget udsagn havde læst op af, var dels "Mangors Landapotek", dels "Brodersens Psalmebog" samt nogle medbragte bøn– og besværgelsesformularer, ligesom han også under oplæsningen gjorde korsets tegn for patienten.
Det blev også oplyst, at Nagel brugte "flyvende røn" som middel imod hekses skadelige indflydelse på bøndernes kreaturer. Han skulle et par steder have boret huller i dørtærsklen og i dem indsat propper af flyvende røn.
Det skal lige indskydes, at "flyvende røn" var betegnelsen for en røn, der var vokset op i et andet træ, hvori et frø havde spiret efter at være anbragt af en fugl.
Nagel forklarede beredvilligt for retten, at han havde mange af sine midler og kure mv. fra en mand i København ved navn Hansen, ligesom også de omtalte bøn– og besværgelsesformularer og anvisningerne på deres brug stammede fra samme Hansen. Dette benægtede Hansen imidlertid.
Den meget spegede sag endte faktisk med, at Nagels tidligere ret hårde dom blev ændret til 6 gange 5 dages fængsel på vand og brød.

Kilder:
"Kloge Folk og Skidtfolk".
Breve og manuskript fra Helge Christiansen,  Bildsø.
Diverse arkivalier, Lokalhistorisk Arkiv.

Jens Larsen, smed i Løve:
I Løve boede engang smeden Jens Larsen. Han var født i 1747 som en søn af gmd. Lars Pedersen og hustru Mette Larsdatter på gården "Solvang" i Høng. Man ved, at han i 1769 havde erhvervet fripas, dateret 23/12. Han var altså fri for vornedpligt til Sæbygårds gods, hvorunder han ellers var født.
Omkring 1773 blev han smed i Løve. Omtrent samtidig blev han gift med gårdmandsdatteren Maren Vincentsdatter fra Torpe i Hallenslev sogn.
Smeden har ikke været helt uformuende. Han købte i alt 16 tdr. land jord i Løve bys udmark i 1783. Han solgte den igen et par år senere til ejeren af Bøstrupgård.
Smeden døde ca. 1796 i Løve.
At han har kunnet andet end at smede fremgår bl.a. af en indberetning fra møller H.D. Plambock i Havrebjerg Mølle, berettet i:

Physikalsk, oeconomisk og medicochirurgisk Bibliothek for Danmark og Norge. Andet bind. Kjøbenhavn 1794.
Om en Qvaksalver ved Slagelsekanten.
Først i October fik Forlæggeren af dette Maanedsskrivt, Boghandler Buch, følgende Brev fra en ham og Udgiverne ubekjendt Mand.

Uagtet al Forbud, mishandles dog Bondealmuen af Qvaksalvere, som sees heraf: Gaardmand Jens Nielsen i Bildsøe, Stillinge Sogn, Valbyegaards Gods under Antvorskov Amt, blev i April Maaned 1793, da han vilde bortrydde Steen af sin Jord, beskadiget paa den højre Arm og Been, og derefter taget under Cur af Grovsmeden Jens Larsen i Løve (som i lang Tid har qvaksalvet og gjort mange til Krøblinger), der curerede paa ham til den 24. Maj forbemeldte Aar, da den stakkels gamle Jens Nielsen maatte ved Chirurgus Giert i Slagelse lade afsætte sin højre Fod og ikke uden stor anvendt Kunst fra Hr. Gierts Side fik reddet Armen; saaledes blev denne gamle Mand dog reddet fra Døden, men uden Fod. Men som bemeldte Qvaksalver ikke er bleven tiltalt eller angivet enten af Herskabet Generalmajor Castenskjold, Præsten Hr. Lange eller Hr. Giert, saa siges det, at han practiserer endnu og altsaa har god Lejlighed til at bringe flere til Graven eller Krykken.
Harebjerg Mølle den 3die April 1794.H. D. Plambock.
Jens Nielsen, gårdmand i Bildsø, Kjærebjergsgaard, 110 tønder land, udflyttet 1791. Begravet 7. februar 1800, 72 år gammel.

Kilder:
"Kloge Folk og Skidtfolk".
Breve og manuskript fra Helge Christiansen,  Bildsø.
Diverse arkivalier, Lokalhistorisk Arkiv.