Høng-Haslev-Faxe-Lokalt_sagn

Sæby kirke:

-En af Folkemindesamlingens meddelere har til Karoline Graves givet en forklaring på de bånd af større og mindre kampesten, der er indsat i Sæby kirkes tårn ca. halvvejs op. En gammel præst ved kirken skal have udlagt dem som værende en skrift fra ældgammel tid, hvis betydning ikke var kendt. -En anden forklaring skulle være, at stenene var et værn mod ild, røveri, troldtøj og hekseri.
-Om kirkens opførelse fortælles, at man var begyndt at bygge et sted i nærheden af Buerup. Dette mishagede de underjordiske, der om natten bortførte, hvad om dagen blev bygget, til det sted, hvor kirken senere kom til at ligge. Denne overlevering må vel nærmest betegnes som et vandre-sagn, idet lignende historier også er knyttet til andre kirker, bl.a. Finderup og Gierslev. Sidstnævnte kirke skulle jo efter traditionen oprindelig være påbegyndt på Kappelsbjerg i Løve.

Den vrede trold i bakkerne
Der boede en trold i bakkerne nord for Sæby, -måske er det bakkerne ved Buerup. De ligger jo kun et lille "trolde-stenkast" fra Sæby kirke.
Samme trold var blevet godt træt af klokkeringningen, og han besluttede derfor at ødelægge kirken. Han kastede en stor sten mod tårnet.
I stedet for at gøre skade, slog stenen tilbage og borede sig i jorden tæt nord for kirken. Det dybe hul fyldtes med vand fra en kilde i bunden og blev til den meget dybe sø, Bliden.

Trolden i Kundby
-Nu, vi er ved troldene, så falder tanken på et par sagn om den store trold i Kundby ved Holbæk.
Han besluttede engang at stene Sæby kirke. Helt oppe fra Kundby kastede han ikke mindre end 7 store sten mod Sæby kirke.
Derefter løb han ned for at se på ødelæggelserne, -men ingen af stenene havde ramt!
Det gjorde ham så opbragt, at han satte sig på Tjustrup Skrænt og tudskrålede. Hans tårer løb sammen og dannede Madesøen. -Det er derfor, at denne søs vand er så grumset og urent.
-Da han omsider havde tudet færdig, løb han op til Bjergby, hvor han i sit raseri gav sig til at rive den ene store sten op af jorden efter den anden og kyle dem rundt på må og få, -så fik han raset ud!

"TISSØ og SÆBY KIRKE"
-en artikel fra "Lokalhistorisk Nyt".

-Set fra bakkerne ved Buerup tager Tissø sig storslået ud. Især på en sommeraften omkring ved solnedgang er den en oplevelse med den nedgående sol spejlende sig i det blikstille vand.
En sådan stemning kan nok sætte gang i fantasien. -Hvad var det nu, de gamle fortalte om denne sø og de nærmeste omgivelser?

Søen kræver sit offer.
Tissø kan spå om vejret. Man sagde altid, at når søen spejler mørkt, bliver det regn.
Det hed sig også, at søen "flækker" torden fra vest eller sydvest.
-Og så er der det mere dystre. "Søen kræver et menneskeliv hvert 12. år," sagde man. Når de 12 år er gået, lyder det ude fra søen:
"-Tiden er omme, men manden er endnu ikke kommen!"

-Og soen rodede i jorden...
-Mens solen daler, begiver vi os ad Sæby til. -Var der ikke nogle sagn om Tissøs tilblivelse?
Jo, -der var noget med, at en meget stor so gik med sine grise og rodede i jorden i dalen nedenfor bakkerne ved Buerup.
De rodede så længe, at der blev et mægtigt hul, hvor vandet strømmede ind til det nåede næsten ind til foden af Sæby kirke.

Brev med vand skulle drukne kirken
-Trolden i Kundby var engang blevet meget dårlig i sit hoved af klokkeringningen hjemme i Kundby. Han sendte derfor en små-trold af sted for at klage til "over-trolden" i kæmpehøjene i Dalby Bakker.
Denne gav nu den lille et brev, forseglet med 10 segl! -Mindre kunne ikke gøre det, thi brevet var fyldt med vand, hvilket små-trolden ikke vidste.
Han drog hjemad med besked om, at han skulle kaste brevet mod kirkemuren i Kundby.
-Da brevet var tungt og vejen lang, standsede den lille trold efter et par mils vej for at hvile sig. Det var netop her, tæt før Sæby kirke.
Han har nok gjort sig sine tanker om, hvorfor det brev var så tungt, og nysgerrig har han sikkert også været, for han pillede lidt ved et af seglene.
Vandet begyndte at pible ud, og pludselig strømmede det alt sammen ud og fyldte dalen lige fra Sæby kirke og til bakkerne i nord.
-Det er derfor, at Sæby kirke ligger så tæt ved Tissø, at den en gang imellem må rykke sig lidt væk for at vandet ikke skal nå den.
Sagnet siger også, at det er brevet med de ti segl, der har givet søen navn, -og, det var ganske vist!

Bliden og Tissø
-Nu er solen snart forsvundet i Tissø, og vi er ved vejs ende. Vi har Bliden og Tissø på hver sin side af vejen.
-Hvad var det nu?, -sagde man ikke engang, at hvis de 2 søer flyder sammen, da skal landet forgå?
-Nå, -som vejen nu går, højt hævet over begge søers vande, er der vel næppe den mest overhængende fare for, at den skæbnesvangre "fusion' vil finde sted lige for det første!

-Og klokken ringer fra søen
Bliden er nu mystisk og lidt uhyggelig, som den ligger der i halvmørket.
Ingen har nogensinde målt dens dybde, den siges at være bundløs.
Et sagn fortæller, at på dens bund ligger en af Sæby kirkes klokker, -den største. Engang, man ringede særlig kraftigt, fløj den ud gennem et af lydhullerne og havnede i søen.
Herfra ringer den nu og da, og det betyder krig og ulykke over landet. En variant af sagnet siger dog, at det kun kan være knebelen, der er fløjet ud, da klokken jo var for stor.
Et andet sagn fortæller, at det var sognefolkene selv, der i ufredstider sænkede klokken i søen.
Siden har mange forgæves forsøgt at hæve den, og alle er de i stedet blevet trukket ned i søen.
NJ.